Norsten og Möller bidrog til ny svensk sejr

Fabian Norsten og Felix Möller kom begge i aktion, da Sverige for anden kamp i træk besejrede Brasilien.

Onsdag aften fortsatte det svenske landshold med at pudse formen af frem mod EM-slutrunden, da man for anden gang på tre dage mødte Brasilien i en testkamp.

Opgøret blev denne gang afviklet i Partille Arena i Göteborg, hvor 4.014 tilskuere støttede svenskerne.

Efter godt 20 minutter blev Felix Möller første gang sendt i aktion. Stregspilleren kvitterede syv minutter senere med sin første og eneste scoring i kampen, der samtidig blev den sidste i halvlegen der endte med svensk føring på 17-11.

Kort inde i anden halvleg blev Fabian Norsten sendt på mål, hvorfra han kunne se holdkammeraterne køre sejren i hus på samlet 33-24.

Opgøret var Sveriges sidste, inden man lørdag 17. januar åbner EM-slutrunden mod Holland. Det sker i Malmö Arena i Malmö, hvor svenskerne har hjemmebane i det indledende gruppespil.

Herreligaen

Ny ligatest mod TTH lørdag

Jack Thurin og holdkammeraterne jagter lørdag den tredje sejr på stribe, når man på udebane tørner sammen med formstærke TTH Holstebro. Med sejre over Skanderborg-AGF Håndbold søndag og dernæst ungarske...

Læs mere
Nyhed

Antonsen ukampdygtig i flere uger

Et springerknæ holder anføreren ude af kamp og træning i mindst seks uger. Således må Aalborg Håndbolds anfører finde tålmodigheden frem, i det den drilske skade kommer til at holde...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse