Nu bliver det alvor

Fredag aften kl. 18.30 fløjtes der til start i sæsonens første betydende kamp – og det er knald eller fald, når vi på udebane kæmper mod Fredericia om en plads i Santander Cuppens 1/8-finale.

Der er gået mere end fem måneder, siden vi spillede vores sidste betydende kamp – og der er løbet meget vand i åen, siden vi slog Mors-Thy 11. marts i Jutlander Bank Arena.

En ny spændende sæson står for døren, og ind er kommet seks nye spillere. De står foran deres første alvorlige prøve, sammen med resten af holdet, når ligakonkurrenterne fra Fredericia er næste udfordring på vejen i jagten på Final4-deltagelse.

Fredagens modstander har også haft flere udskiftninger i spillertruppen. Af nye navne i Fredericia-trøjen kan bl.a. nævnes Anders Kragh Martinusen, Nicolaj Nørager og Mishels Liaba, der sidste år huserede i vores bagkæde.

Sidste sæson endte Fredericia på ligaens 11. plads, og størstedelen af deres point blev sikret hjemme i thansen ARENA, hvor de hentede flere flotte skalpe undervejs.

I sidste sæsons pokalturnering glippede vi, i sidste sekund af kvartfinalen, lige nøjagtig Final4-deltagelse, hvor vi ellers havde været blandt deltagerne i seks af de seneste otte sæsoner.

Nu genoptages jagten i stedet på igen at nå tilbage til finalestævnet og dermed give os selv muligheden for at gentage pokaltriumfen fra 2019.

Det kræver i første omgang en sejr fredag aften på en vanskelig udebane – her skal vi forsøge at gentage sidste sæsons resultat i Fredericia, hvor vi efter en tæt kamp hev sejren hjem til slut med 33-31.

Fredagens pokalkamp vil grundet de nuværende restriktioner blive spillet med max 500 personer til stede. Det betyder bl.a. også, at der ikke vil være adgang til nogle af vores fans.

Kampen vil ikke blive vist, men vi vil i stedet opdatere omkring opgørets forløb på vores Facebook-side. Kampstart er kl. 18.30.
 

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse