pokal header web

Ny dansk triumf ved EM

Fredag var der igen sejr til de danske landsholdsspillere, ligesom Norge også kom på sejrstavlen.

Fredagens første EM-landskamp med deltagelse af Aalborg Håndbold-spillere stod mellem Slovenien med Aleks Vlah mod Portugal. I en tæt kamp førte portugiserne 18-17 ved pausen, inden man i anden halvleg fik trukket fra til sidst og sikret en sejr på 33-30. Efter to kampe som topscorer måtte Aleks Vlah denne dag nøjes med fire scoringer.

Kristian Bjørnsen, Sebastian Barthold og det norske landshold skulle forsøge at få moralsk oprejsning mod Holland, der har været blandt en af turneringens overraskelser. Efter første halvleg så det også ud til at hollænderne igen ville gå sejrrigt fra banen, da man førte 18-16, men en stærk anden halvleg betød at nordmændene endelig kunne tage en sejr og to point, idet opgøret endte 35-32 i norsk favør. Kristian Bjørnsen nettede fem gange, mens klubkammeraten Barthold måtte gå målløs fra banen.

Den mest afventede kamp fredag var braget mellem Danmark og Sverige, hvor broderlandet blandt andet havde de tidligere Aalborg-spillere Felix Claar og Lukas Sandell med i truppen. De kunne før kampen hilse på to tidligere holdkammerater i form af Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard, samt naturligvis Simon Hald og Niklas Landin.

Sidstnævnte startede kampen i mål, men måtte midtvejs i første halvleg tage plads på bænken efter det ikke lykkedes for alvor at få fat i de svenske afslutninger. Henrik Møllgaard knoklede atter hårdt i forsvaret kampen igennem, mens Mikkel Hansen i modsatte ende leverede fem scoringer i kampen.

For Simon Halds vedkommende blev det til spilletid i anden halvleg, da han blev sendt på banen med små 20 minutter igen, for at hjælpe med at køre sejren i hus, hvilket skete efter en dramatisk afslutning, så sejrscifrene blev 28-27 i dansk favør.

Det danske landshold fører efter tre kampe i mellemspillet gruppe 2 og ligger nu meget lunt i svinget til at sikre sig en plads i semifinalerne.

Næste opgave for de syv landsholdsspillere venter søndag, hvor Danmark og Norge tørner sammen, mens Slovenien skal op mod Holland.

jubel guld skjern

God sommer fra Aalborg Håndbold!

Aalborg Håndbolds kontor og administration holder lukket i uge 28 og 29. En helt speciel sæson er nu i historiebøgerne og sommeren er over os. Vi vil vi gerne takke...
arena-kval-2-1024x682.jpg

Champions League-modstandere fundet

Eftermiddagens lodtrækning betyder, at der i den kommende sæson blandt andet venter revancheopgør mod Füchse Berlin, ligesom ungarske Veszprém også er en af modstanderne. Se hele puljen her. Fredag eftermiddag...
CL-bold 2425

Lodtrækning til Machineseeker EHF Champions League fredag

Fredag kl. 15.00 fordeles de 16 hold i puljerne til den kommende sæsons turnering.

Håndbold i verdensklasse