30-årige Jacob Flintholm tiltræder 1. august som salgschef i Aalborg Håndbold.
Han har siden 1. april sidste år været ansat i HC Midtjylland. Først som eventchef, senere som administrationschef og siden 1. februar i år som direktør.
Jacob Flintholm er et velkendt ansigt i Aalborg Håndbold, idet han var ansat som koordinator i klubben i fire år fra 2011 til 2015.
Han afløser Poul Madsbjerg, der har været salgschef siden klubbens start i 2011.
Poul Madsbjerg, 63 år lige om lidt, har ønsket at gå på pension og fratræder 31. august, men fortsætter efterfølgende i en konsulent-rolle i klubben.
– Jeg er glad for, at Jacob vender tilbage til Aalborg Håndbold. Han kender klubben indefra og ved, hvad det kræver at arbejde i en organisation som vores, siger direktør Jan Larsen.
– Jeg glæder mig til de nye udfordringer, der venter i jobbet som salgschef og til at møde både nuværende og nye samarbejdspartnere i Aalborg Håndbold, siger Jacob Flintholm.
Nu skal der stemmes om ”Årets Aalborg Håndbold fan” 2025
16. maj 2025
Blandt mange nominerede er tre finalister nu fundet. Læs mere og afgiv din stemme med det samme.
Læs mere




