30-årige Jacob Flintholm tiltræder 1. august som salgschef i Aalborg Håndbold.
Han har siden 1. april sidste år været ansat i HC Midtjylland. Først som eventchef, senere som administrationschef og siden 1. februar i år som direktør.
Jacob Flintholm er et velkendt ansigt i Aalborg Håndbold, idet han var ansat som koordinator i klubben i fire år fra 2011 til 2015.
Han afløser Poul Madsbjerg, der har været salgschef siden klubbens start i 2011.
Poul Madsbjerg, 63 år lige om lidt, har ønsket at gå på pension og fratræder 31. august, men fortsætter efterfølgende i en konsulent-rolle i klubben.
– Jeg er glad for, at Jacob vender tilbage til Aalborg Håndbold. Han kender klubben indefra og ved, hvad det kræver at arbejde i en organisation som vores, siger direktør Jan Larsen.
– Jeg glæder mig til de nye udfordringer, der venter i jobbet som salgschef og til at møde både nuværende og nye samarbejdspartnere i Aalborg Håndbold, siger Jacob Flintholm.
Rønningen vil tilbage på sejrssporet lørdag
27. marts 2026
Forsvarskrumtappen Vetle Rønningen vil have pletten fra onsdagens nederlag vasket væk, når TMS Ringsted lørdag eftermiddag gæster Sparekassen Danmark Arena.
Læs mere




