Ny testkamp på plads

 
I sidste uge måtte vi desværre meddele, at vores planlagte testkamp mod Elverum var aflyst. Vi har sidenhen arbejdet hårdt på at finde en ny modstander, og det er nu lykkedes! 

Vi får således besøg af 1. divisionsklubben HEI Håndbold på fredag i Jutlander Bank Arena med kampstart kl. 18.30.
 
Kampen vil under de fortsat gældende retningslinjer blive spillet med max 500 personer tilstede inkl. spillere, trænere, ledere, officials m.fl. De tilgængelige billetter fordeles mellem vores sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, som har fået direkte besked på mail.
 
Fredagens opgør mod HEI Håndbold vil naturligvis også blive livestreamet på vores Facebook-side – det samme gør sig gældende for vores testkamp mod Skjern Håndbold i morgen, tirsdag 18. august kl. 18.30.
 

EHF Champions League

Kielce knust i egen hule

En stærk defensiv og hele 15 redninger fra Fabian Norsten grundlagde onsdag aften en overbevisende Champions League-sejr på 35-28 i Polen. Thomas Arnoldsen topscorer med ni mål. Sjette runde af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse