MicrosoftTeams-image (3)

Ny topkamp lørdag eftermiddag

BSH er modstanderen når årets sidste brag i HTH Herreligaen spilles lørdag kl. 14.00. Læs optakt til opgøret med Victor Kløve.

Mindre end 40 timer efter slutfløjt på kampen mod THW Kiel skal Aalborg Håndbold atter i aktion, denne gang på udebane i JYSK Arena i Silkeborg, hvor næste kamp i rækken af vigtige opgør venter.

– Når man har så mange kampe på programmet som vi har, er det vigtigt at man er god til at komme videre i en fart. Man skal lære at tage de gode ting med, og smide dårlige ting væk.

– Vi ved der venter os en svær kamp på udebane i morgen, så vi har brugt dagen i dag til at mobilisere kræfterne, og så er vi klar til at vise, at vi godt kan håndtere et presset kampprogram, lyder det fra unge Victor Kløve.

Efter to nederlag i HTH Herreligaen kom man tilbage på sporet med sejren over Lemvig-Thyborøn for to uger siden, efterfulgt af endnu en sikker sejr søndag over Skjern Håndbold, hvor man samtidig tilbageerobrede førstepladsen i tabellen med foreløbig 29 point for 17 kampe.

Vi vil gerne gå ind til julepausen i ligaen med et godt udgangspunkt at bygge videre på i det nye år

Victor Kløve har også opskriften til endnu en sejr klar.

– Jeg forventer at BSH kommer med et meget kompakt 6-0 forsvar, så vi skal være gode til at hjælpe hinanden og sætte hinanden op i gode situationer, ligesom vi skal holde tempo i spillet, så vi kan lirke deres defensiv op. op.

– Defensivt skal vi bygge videre på det vi har gjort i de seneste par kampe, hvor vi har vist gode takter. Forsvaret bliver helt afgørende for succes i morgen, både for at lukke af for BSH, men også for at skabe de hurtig kontramål vi gerne vil have, forklarer Kløve videre.

Lørdagens modstander indtager p.t. tredjepladsen, og er blot tre point efter Aalborg Håndbold. Samtidig var midtjyderne det første hold der tog point fra Stefan Madsens mandskab, da man i slutningen af september spillede 29-29 i Sparekassen Danmark Arena.

– Vi skal på en svær udebane i en topkamp i en fyldt arena, så det er klart det giver ekstra motivation. Forhåbentlig kan vi tage en sejr mere og lægge en dæmper på festen dernede. Ser man på stillingen må vi også sige, at det er en vigtig kamp, og der skal ikke være tvivl om, at vi gerne vil gå ind til julepausen i ligaen med et godt udgangspunkt at bygge videre på i det nye år, afrunder Victor Kløve.

Lørdagens opgør spilles kl. 14.00 og kan følges direkte på TV2 og TV2 Play med optakt fra kl. 13.30.

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-KIF Kolding  Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold cruisede til sejr

Uden at spille sig ud sejrede Aalborg Håndbold onsdag aften over KIF Kolding, der måtte forlade Sparekassen Danmark Arena med et nederlag på 35-31. Efter lørdagens storsejr over GOG på...
Aalborg Håndbold - Lemvig Thyborøn Håndbold.

Læs praktisk info til aftenens opgør mod KIF Kolding

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Herreligaen mod KIF Kolding. Husk at vi fejrer “Legendedag” hvor du kan møde Håvard Tvedten. Billetter Der er endnu ledige pladser til dagens...
Spiller præsentation og testkamp mellem Aalborg Håndbold & Flensburg/Handewitt

Norsten: Vi skal være klar fra start mod Kolding

Onsdag aften er Aalborg Håndbold tilbage på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena, når KIF Kolding kommer på besøg til 7. runde i Herreligaen. Læs optakt med målmand Fabian Norsten. Efter...

Håndbold i verdensklasse