Optakt: BSH venter på udebane

Lørdag eftermiddag byder på en ny spændende udfordring, når vi på udebane tørner sammen med Bjerringbro-Silkeborg. Kampstart er kl. 16.10, og opgøret kan følges direkte på TV2.

De seneste sæsoner har budt på mange tætte opgør mod Bjerringbro-Silkeborg, og tre år i streg fra 2017-2019 har vi stået overfor hinanden i DM-semifinalen.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det sidste opgør mellem de to klubber er helt tilbage i november 2019 – mens vi inden da havde tørnet sammen fem gange på ni måneder.

Meget er derfor sket siden sidste møde, og med et sæsonskifte og flere udskiftninger i de to trupper, er vi nu klar til at tilføje et nyt kapitel til rivaliseringen.

BSH-mandskabet er kommet fra land med fem sejre og to nederlag i Herre Håndbold Ligaen – mens de måtte se sig slået af HC CSKA i den afgørende kvalifikationsrunde til EHF European League efter at have slået Melsungen i den foregående runde.

Vi har fået en flyvende start på sæsonen og er fortsat ubesejret, og kommer med masser af selvtillid i bagagen efter at have besejret Nantes hjemme i Jutlander Bank Arena i midtugen.

Lørdag gælder det så Bjerringbro-Silkeborg, hvor der venter os en svær udfordring i JYSK Arena. Kampstart er som nævnt kl. 16.10, og du kan læne dig godt tilrette hjemme i stuen og følge med direkte på TV2.
 

Herreligaen

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse