Optakt: Ligasæsonen starter

Fredag aften skyder vi Herre Håndbold Ligaen sæson 2020/2021 i gang, når KIF Kolding gæster Jutlander Bank Arena. Kampstart er kl. 19.30, og opgøret kan følges live på TV2 PLAY.

Næsten et halvt år er der gået, siden vi sidst kunne byde på håndbold fra den bedste danske række – men nu er ventetiden endelig forbi, og ligabolden skal igen kastes i Jutlander Bank Arena.

Tirsdag aften var der også tophåndbold på programmet i Aalborg. Der fik vi den bedst tænkelige optakt til ligapremieren, da vi besejrede GOG i Super Cuppen.

KIF Kolding var senest i ilden den forgangne weekend – ligeledes mod GOG. Her måtte de se sig slået ganske klart i Santander Cuppens 1/8-finale.

Hos gæsterne har Andreas Toudahl overtaget cheftrænerposten, og han har bl.a. fået tilføjet Peter Balling, Thomas Boilesen og Tim Winkler til truppen forud for denne sæson. Sidstnævnte måtte dog udgå i deres seneste kamp efter et sammenstød med stolpen, som skulle have resulteret i en forstuvet fod.

Det bliver derfor formentlig KIFs nye islænding, Águst Elí Bjôrgvinsson, der starter på mål, og han vil blive suppleret af U19-målmand Frederik Bank, såfremt Tim Winkler ikke er kampdygtig.

Fredagens modstander har blandt andre fortsat vores tidligere playmaker Chris Jørgensen og Andreas Flodman på holdkortet, og de var begge at finde helt i toppen på henholdsvis assist- og topscorerlisten i sidste sæson.

Fem af vores nye spillere kan få deres ligadebut fredag aften, og hele truppen er opsat på at komme i gang med en ny spændende ligasæson og forsvaret af DM-titlen.

Kampen vil blive vist live på TV2 PLAY. TV2 er rettighedsindehaver, og det er derfor ikke tilladt for os at livestreame opgøret, når den samtidigt vises på en af TV2s platforme.

Du kan også følge kampen spil for spil på tophåndbold.
 

arena drone

Praktisk info til Champions League-opgøret mod HC Zagreb

Find alle informationer om aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.

Håndbold i verdensklasse