Optakt: SønderjyskE på udebane

Lørdag eftermiddag venter næste udfordring i kampkalenderen, når turen går til det sønderjyske. Kampstart er kl. 15.00, og opgøret kan følges i tekst på tophåndbold.

Vi er kommet forrygende fra land i indeværende sæson, hvor det er blevet til sejre i samtlige betydende kampe hidtil.

Momentum er på vores side, og det skal vi nu fastholde mod det sønderjyske mandskab, hvor vi jagter sæsonens femte ligasejr.

Der venter dog langt fra nogen nem opgave mod et SønderjyskE hold, der ligeledes har fået en god start på sæsonen.

I Herre Håndbold Ligaen er det blevet til tre sejre ud af fire mulige for de lyseblå – bl.a. med to hjemmesejre over henholdsvis Skjern Håndbold og TTH Holstebro.

Det tegner altså til en spændende dyst mellem to formstærke mandskaber, men vi går selvfølgelig benhårdt efter at udbygge vores sejrsstime lørdag eftermiddag.

Kampstart er som nævnt kl. 15.00 – følg opgøret i tekst på tophåndbold.
 

Nyhed

Første testkamp lørdag

Efter to ugers opstart venter lørdag eftermiddag sæsonens første testkamp, når Aalborg Håndbold møder Mors-Thy. Opgøret bliver første kamp for cheftræner Maik Machulla, der dog fortsat råder over en delvist...

Læs mere
Nyhed

Billetsalg starter fredag

Fredag kl. 10.00 begynder salget af billetter til samtlige hjemmekampe frem til nytår. Er man en af de mange der har glædet sig til starten på den kommende sæson i...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse