Otte afsted med respektive landshold

I denne uge er otte Aalborg-spillere med deres respektive landshold, hvor der for nogen bl.a. venter vigtige EM-kvalifikationskampe. Her får du det store overblik over ugens kampe.

Danmark
I en uge hvor den danske landstræner Nikolaj Jacobsen har givet de garvede kræfter fri, er der blevet plads til nye talenter, og her er målmand Simon Gade i blandt. Der er derfor udsigt til landsholdsdebut, når Danmark spiller to kampe i EHF Euro Cup torsdag og søndag mod Tyskland. En anden mulig landsholdsdebutant er den kommende Aalborg-spiller Thomas Arnoldsen.
De starter på hjemmebane i for Gade vante rammer, da Danmarks landskamp torsdag spilles i Gigantium, hvor billetterne for længst er blevet revet væk.
Danmarks kampe er som følger:

Torsdag 9. marts kl. 20.45: Danmark – Tyskland (TV2)
Søndag 12. marts kl. 14.15: Tyskland – Danmark (TV2)

Danmark U21
Også det danske U21-landshold mødes i denne uge, og indkaldt af landstræner Arnór Atlason er vores venstre back Victor Kløve samt højre back Christian Termansen.
Holdet møder ligesom A-landsholdet Tyskland to gange på hjemme- og udebane:

Torsdag 9. marts kl. 18.00: Danmark – Tyskland
Søndag 12. marts kl. 11.45: Tyskland – Danmark (I Hamborg lige inden A-holdene mødes)

Sverige
Det svenske landshold deltager ligesom Danmark i træningsturneringen EHF Euro Cup, hvor de inden kampene i denne uge indtager førstepladsen efter en sejr over netop Danmark i oktober. Med er Felix Claar, der skulle være ledsaget af Lukas Sandell, som desværre måtte melde fra efter i vrid i lørdagens ligakamp mod Fredericia.
Sverige spiller følgende to kampe:

Onsdag 8. marts kl. 19.10: Sverige – Spanien
Søndag 12. marts kl. 18.00: Spanien – Sverige

Sverige ligalandshold
Udover A-landsholdet har Sverige indkaldt et ligalandshold, hvor de giver landsholdsbobler chancen for at vise sig frem i den gulblå trøje. Her er vores højre fløj, Andreas Flodman, udtaget.
Truppen spiller to træningskampe mod to andre ligalandshold, Polen lørdag 11. marts og Norge søndag 12. marts.

Norge
Som efterhånden fast bestanddel er begge vores norske fløje udtaget: Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold. For det norske landshold bliver det alvor, når de senere på ugen spiller to vigtige kvalifikationskampe til EM i 2024 – som Sverige og Danmark allerede er kvalificeret til som henholdsvis regerende europa- og verdensmester.
Norge fører deres kvalifikationsgruppe med fire point for to kampe á point med Serbien, som er ugens modstander. De kan se frem til følgende kampe:

Torsdag 9. marts kl. 18.00: Serbien – Norge
Søndag 12. marts kl. 16.45: Norge – Serbien

Island
Sidste mand med sit respektive landshold er Aron Pálmarsson, som endnu engang er med som anfører for Island, der ligesom Norge spiller to kvalifikationskampe til EM. Island ligger ligeledes nummer et i deres kvalifikationsgruppe med fire point for de to første kampe á point med deres kommende modstander Tjekkiet:

Onsdag 8. marts kl. 20.15: Tjekkiet – Island
Søndag 12. marts kl. 17.00: Island – Tjekkiet

Dahl Kronborg sammen

Aalborg Håndbold forlænger med trænerduoen Dahl og Kronborg

Cheftræner Simon Dahl og assistenttræner Henrik Kronborg vil fortsat stå i spidsen for Aalborg Håndbold frem til sommeren 2029.
Skærmbillede 2026-04-15 kl. 10.25.00

TÆT PÅ: Sander Sagosen

FAMILIEN SAGOSEN ELSKER AALBORG
Fans sporting 2

"Årets Aalborg Håndbold-fan 2026" skal nu kåres!

Sammen med Carlsberg skal vi nu have kåret den bedste fan. Indstil en med-fan med det samme!

Håndbold i verdensklasse