pokal header web (3)

Overbevisende sejr mod Zagreb

Aftenens opgør endte med en knusende sikker sejr på 38-29 mod HC PPD Zagreb i Jutlander Bank Arena. Med sejren rykker vi op på tredjepladsen i EHF Champions Leagues gruppe B.

Vi kom flyvende fra start i kampen, og særligt vores fløje satte fra land i højeste gear. Sebastian Barthold blev noteret for vores tre første scoringer, og derefter fulgte hans fløj-kammerat Mark Strandgaard med de efterfølgende to.

Stillingen var dermed 5-2 i vores favør efter knap fem minutters spil, og det fik gæsterne til at kalde til timeout.

Det fik dog ikke Barthold til at sætte farten ned. Han lavede tre af vores næste fire scoringer, og efter en formidabel og hæsblæsende start var vi i front 9-3 efter otte minutters spil.

Angrebspillet fortsatte med at flyde, og det første kvarter omsatte vi stort set hvert eneste angreb til mål. Vi kom derfor foran med ni mål undervejs i første halvleg.

Mod slutningen af de første 30 minutter begyndte der at snige sig lidt fejl ind angrebsmæssigt, og gæsterne fik derfor en smule mere snor i os.

I første halvlegs sidste sekund bragte Henrik Møllgaard os dog foran 22-14 ved pausen.

Efter pausen kom sejren aldrig i fare, og vi leverede en god og professionel indsats. Føringen var undervejs oppe på 14 mål, inden Zagreb fik pyntet til slutresultatet 38-29.

I slutfasen blev der også sparet kræfter, og det betød bl.a. spilletid til vores to unge fløjspillere, Magnus Dahl og Mikkel Lang, der vikarierede for skadesramte Buster Juul og Jonas Samuelsson. Det var de to unge gutters debut i EHF Champions League. 

Sejren blev grundlagt fra første fløjt, hvor vi med aggresivitet i forsvaret, flot kontraspillet og godt flow i angrebsspillet fik sat os på opgøret fra start. 

Med sejren rykker vi nu op på gruppens tredjeplads. Allerede på lørdag skal vi i aktion igen – denne gang er det et vaskeægte topbrag i den hjemlige HTH Herreliga, når vi gæster GOG.

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Sebastian Barthold 9, Mark Strandgaard 8, Felix Claar 5, Nikolaj Læsø 5, Lukas Sandell 4, Henrik Møllgaard 3, Magnus Saugstrup 1, Andreas Holst 1, Mads Christiansen 1, Magnus Dahl 1.

HC PPD Zagreb målscorere:
Senjamin Buric 6, Filip Vistorop 5, Matej Hrstic 4, Vlado Matanovic 4, Ivan Laljek 3, Csaba Leimeter 3, Paolo Kraljevic 1, Darko Stojnic 1, Nemanja Obradovic 1, David Mandic 1. 

Udvisninger:

Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.
HC PPD Zagreb: 3 x 2 min.

Redninger:

Simon Gade: 8/28 (29 %)
Mikael Aggefors: 5/14 (36 %)

Todor Jandric: 10/41 (24 %)
Matej Asanin: 0/7

 

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Værd at vide om SC Magdeburg

Bliv klogere på aftenens modstander forud for opgøret i Machineseeker EHF Champions League. SC Magdeburg har spillet tre kampe i kølvandet af VM-pausen. Holdet tabte først bundesligakampen ude mod THW...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Barthold: ”Vi skal være skarpe mod deres duelspil”

Onsdag aften venter en ny stor opgave for Aalborg Håndbold, når det på udebane gælder tyske SC Magdeburg i Machineseeker EHF Champions League. Læs optakt til kampen med Sebastian Barthold....
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Sygdomsramt Simon Dahl er blevet i Aalborg

Cheftræneren var tirsdag morgen forhindret i at rejse med resten af truppen til Magdeburg i Tyskland. Således er Simon Dahl ramt af en sygdom, der allerede brød ud før weekendens...

Håndbold i verdensklasse