pokal header web august 2025

Patrick Wiesmach ramt af langtidsskade

En alvorlig skulderskade sætter en stopper for fløjspilleren i op til ni måneder.

35-årige Wiesmach blev i Champions League-sejren over Kolstad Håndball den 8. oktober ramt af en skade i skulderen efter et hændeligt sammenstød.

Wiesmach udgik omgående fra kampen og har siden da været sat ud af både kamp og træning, mens flere lægelige undersøgelser skulle klarlægge skaden og dens omfang.

Her har scanninger desværre afsløret, at skulderskaden er mere omfattende end først antaget, hvorfor der nu venter den erfarne fløjspiller en operation og efterfølgende genoptræningsperiode på op til ni måneder.

– Det er naturligvis brandærgerligt at Patrick er kommet så galt afsted. Vi havde håbet på bedre nyheder, men må nu forholde os til at det er sådan det er. Patrick er en rutineret herre med en vigtig rolle på holdet, men i hans fravær forventer vi for nuværende at løse udfordringen ved at benytte Kristian Bjørnsen mere, ligesom det ikke er utænkeligt at både Mads Hoxer og Patrick Helland Anderson kan vikariere på pladsen, siger teammanager Martin Larsen.

Patrick Wiesmach er naturligvis skuffet over resultatet af undersøgelserne, der sender ham på sidelinjen i en længere periode.

– Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over den dom lægerne har givet mig. Det var ikke hvad jeg havde håbet på, men når det er sagt, så er det rart at få en afklaring så jeg ved hvad der venter mig. Nu ser jeg frem til at få en tid til operationen, så jeg kan komme på den anden side og komme i gang med genoptræningen, siger Patrick Wiesmach, der håber at kunne blive klar til sæsonens afgørende kampe.

– Det er helt klart det mål jeg har sat for mig selv, at jeg gerne vil tilbage på banen når vi nærmer os den del af sæsonen hvor tingene spidser til. Det er en god motivation for mig at have under genoptræningsperioden, lyder det videre fra Wiesmach, der i Aalborg Håndbold er noteret for 260 kampe og 839 mål, heraf syv kampe og 17 mål i denne sæson.

Aalborg Håndbold møder lørdag kl. 16.00 HØJ Elite på udebane i Bambuni Herreligaen.

Sander_REHH

Sagosen: "Der kommer tryk på i Kielce"

Torsdag aften venter et nyt europæisk Champions League-brag, denne gang mod polske Industria Kielce. Se med her når Sander Sagosen giver sine forventninger til opgøret.
20251015_Kielce_Nantes (17)

Værd at vide om torsdagens modstander

Bliv klogere på Champions League-holdet fra Industria Kielce inden torsdagens brag i Polen.
Landin_borntelefon2

Personlige partnere støtter Niklas Landins indsats for børn og unge  

Målmanden får ny personlig partner i Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Samarbejdet handler dog om mere end håndbold – det skal sætte fokus på Børns Vilkår og Børnetelefonens arbejde for børn...

Håndbold i verdensklasse