MicrosoftTeams-image (3)

Praktisk info til aftenens opgør mod KIF Kolding

Læs praktiske informationer til aftenens grundspilsfinale i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Kampen er udsolgt, men det er fortsat muligt at købe en chancebillet til aftenens opgør. Disse kan også købes i billethusene fra kl. 17.00.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 16.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Vi bliver igen onsdag rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Aktiviteter på dagen

Du kan møde dagens matchpartner Agri Nord, hvor du ved deres stand i Arenaen kan deltage i konkurrencen om en signeret Henrik Møllgaard trøje, der vil blive overrakt personligt af Henrik Møllgaard efter kampen.

I foyeren kan du i aften ligeledes deltage i Aalborg Håndbold quizzen og deltage i konkurrencen om et gigantisk påskeæg.

Til dagens kamp gentager vi desuden succesen fra seneste opgør, hvor du kan sætte dit aftryk på slutspillet. Kig forbi og sæt dit håndtryk i rødt på vores store banner, der skal vise støtten fra alle Aalborg Håndbold-fans i løbet af det kommende slutspil.

I DRINX Caféen vil der være interviews og optakt til kampen cirka fra kl. 17.45.
Har du ikke billet hertil, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

10 minutter efter kampens afslutning vil der ved banen være autografskrivning med alle spillere fra Aalborg Håndbold.

Merchandise

Du kan som altid blive klædt på til kamp i vores merchandisebutik i arenaen.

Lige nu kan du købe udebanetrøjer og målmandstrøjer med 200 kroners rabat.

Herudover finder du både sweatshirts, T-shirts og meget meget mere i butikken.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til endnu et håndboldbrag i Sparekassen Danmark Arena!

Spiller præsentation og testkamp mellem Aalborg Håndbold & Flensburg/Handewitt

Praktisk information til fredagens kamp mod Skanderborg-AGF

Læs praktisk information til aftenens opgør i Herreligaen mod Skanderborg-AGF i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu få ledige billetter til aftenens kamp, find dine pladser via linket herunder....
vlcsnap-2024-02-22-11h40m18s193

Arnoldsen: Speciel oplevelse i vente fredag aften

Skanderborg-AGF er modstanderen i fredagens opgør i Herreligaen, en kamp hvor Thomas Arnoldsen ser frem til mødet med sine tidligere holdkammerater. Mindre end 48 timer efter sejren over ungarske OTP...
Aalborg Håndbold - Barcelona EHF champions League.

Arena with light on.

Aalborg Håndbold beklager parkeringsoplevelse

Efter onsdagens kamp mod Pick Szeged opstod der store trafikproblemer på parkeringspladsen bag Gigantium, hvilket Aalborg Håndbold beklager. Dialog med Aalborg Kommune er i gang. En frustreret direktør Jan Larsen...

Håndbold i verdensklasse