Praktisk info til aftenens slutspilskamp mod KIF Kolding

Læs praktiske informationer forud for aftenens slutspilskamp i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Der er endnu ledige pladser til aftenens opgør. Køb via linket herunder eller i billethusene i Gigantium fra kl. 17.00.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 16.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Vi bliver mandag aften rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Aktiviteter på dagen

Du kan møde dagens matchpartner JKE Design Aalborg / Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup, hvor du ved deres stand i Arenaen kan deltage i konkurrencen om et gavekort på hele 10.000 kr., 2 VIP-billetter og 2 originale spillertrøjer overrakt af kampens spiller efter kampen.

I foyeren kan du i aften blive helt klar til slutspilshåndbold i form af rød ansigtsmaling ved indgangen til Sparekassen Danmark Arena.

I DRINX Caféen vil der være interviews og optakt til kampen cirka fra kl. 17.45.

Har du ikke billet hertil, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

10 minutter efter kampens afslutning vil der ved banen være autografskrivning med alle spillere fra Aalborg Håndbold.

Merchandise

Du kan som altid blive klædt på til kamp i vores merchandisebutik i arenaen.

Lige nu kan du købe udebanetrøjer og målmandstrøjer med 200 kroners rabat.

Herudover finder du både sweatshirts, T-shirts og meget meget mere i butikken.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til endnu et håndboldbrag i Sparekassen Danmark Arena!

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse