Praktisk info til dagens kamp mod Skjern Håndbold

Læs praktiske informationer forud for dagens kamp i HTH Herreligaen i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Vi nærmer os udsolgt til dagens kamp, men der er endnu få ledige billetter.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 11.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Vi bliver lørdag mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid.

Læs mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Aktiviteter på dagen

I anledning af Aalborg Håndbolds 12-års fødselsdag er der gratis fødselsdagskage til de første 1.000 tilskuere. Udlevering foregår i Arenaen.

Sportmaster vil også være til stede i Arenaen med en skyd-på-mål konkurrence, hvor du kan vinde et Sportmaster pandebånd. Følg skiltningen i Arenaen til konkurrencen.

Du kan også besøge vores selfie-stand og tage et fanbillede.

I DRINX Caféen vil der være interviews og optakt til kampen cirka fra kl. 12.45.

Har du ikke billet hertil, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

10 minutter efter kampens afslutning vil der ved banen være autografskrivning med alle spillere fra Aalborg Håndbold.

Merchandise

Bliv klædt på til kamp i vores merchandisebutik i Arenaen, hvor du i dagens anledning finder særlige fødselsdagstilbud.

Vi har også fået leveret en ny sending af vores røde hjemmebanetrøjer, hvilket betyder, at de igen er at finde i samtlige størrelser fra 4 år til 4XL.

Bemærk

Efter fuldendt renovering kan vi i dag åbne dørene til de nye toiletter bag Det Faglige Hus tribunen (sektion G og H).

Toiletterne i Arenaen ved indgangen kan naturligvis også fortsat benyttes.

Rygning

Nye regler i Gigantium betyder, at der nu kun er ét område på matriklen, hvor rygning er tilladt.

Området findes udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se jer søndag eftermiddag til håndbold i verdensklasse i Sparekassen Danmark Arena!

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse