pokal header web (3)

Praktisk information til dagens kamp mod Nordsjælland Håndbold

Læs praktiske informationer til dagens kamp i Sparekassen Danmark Arena mod Nordsjælland Håndbold.

Billetter

Der er ganske få billetter tilbage til dagens kamp. Find dine pladser via linket.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!

OBS! ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD VED GIGANTIUM

Ved ankomst til kampen

Trafikforholdene ved Gigantium er fortsat påvirket af anlægning af nye rundkørsler. Tag derfor hjemmefra i ekstra god tid, da der kan forekomme længere køer end normalt.

Bemærk især, at rundkørslen ved Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej er lukket for til- og frakørsel. Adgang til P-arealet i dette område skal derfor ske via rundkørslen for enden af Universitetsboulevarden ved Føtex Aalborg Øst, hvorfra der er adgang til Niels Bohrs Vej.

Øvrige parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, Beierholm på Langagervej, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige som normalt.

Efter kampen

Efter kampen opfordrer vi til, at man også benytter Einsteins Boulevard mod syd til Egnsplanvej for at lette trafikken væk fra området.

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 13.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Med en godt fyldt arena, bliver der også i dag rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

Se mere i videoen herunder.

Vind præmier hos Sparekassen Danmark i fanzonen

Dagens matchpartner er Sparekassen Danmark.

I fanzonen kan man deltage i deres store terningkonkurrence, hvor man kan vinde sodavand og øl.

Før kampen hyldes “Årets frivillige træner” på banen sammen med sit hold.

Tag dit billede og bliv “Dagens fan” med Carlsberg.

I fanzonen kan du inden kampen tage dit billede på vores selfie-skærm.

Er du den med det sjoveste, sejeste eller mest underholdende billede bliver du måske “Dagens Fan” og vinder præmier fra Carlsberg.

Vinderen offentliggøres i starten af pausen på storskærmen ved banen.

Vind lækkerier i foyeren 

Når du ankommer i foyeren, kan du med det samme være med i konkurrencen om velsmagende præmier.

Drej på lykkehjulet og vind mundgodt eller vis dine evner på Carlsbergs håndbolddart-tavle, hvor du kan vinde en kasse sodavand.

Merchandise

Du kan som altid blive klædt på til kamp i merchandiseboden, som du finder lige efter indgangen til Sparekassen Danmark Arena. 

Tjek det store sortiment af trøjer og tilbehør, så du er helt klar til kampstart. 

Autografskrivning efter kampen

Cirka 10 minuter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i med Aalborg Håndbolds spillere på Spar Invest Autograf Area på banen.

Program for dagen

Kl. 13.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.

Kl. 13.30 Prøv lykken med Aalborg Håndbolds lykkehjul og Carlsbergs håndbold-darttavle i foyeren, hvor du kan vinde slik og en kasse Tuborg Squash sodavand.

Kl. 13.30 Besøg Sparekassen Danmark i fanzonen i arenaen og se om du bliver den heldige vinder af sodavand eller øl.

Kl. 14.30 Carlsberg Caféen åbner. Fra scenen vil der være interviews med spillere og trænere som optakt til kampen.

Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i boderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

Kl. 15.00 Spillerne varmer op på banen.

Kl. 15.50 Hyldest af “Årets frivillige træner” på banen i samarbejde med Sparekassen Danmark.

Kl. 15.55 Spillerne løber på banen

Kl. 16.00 Kampstart Aalborg Håndbold – Nordsjælland Håndbold

Ca. kl. 17.45 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning i Sparinvest Autograf Area på banen med Aalborg Håndbolds spillere.

Tag bussen til kampen!

NT busser kører lige til døren ved Gigantium.

BEMÆRK: Det er IKKE længere muligt at rejse gratis til/fra Gigantium på din billet eller sæsonkort. Denne ordning ophørte ved udgangen af 2024.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.

Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk

Boder ved alle hjørner 

For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info. 

Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena

Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!

simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...
Aalborg Håndbold møder Industria Kielce i EHF Champions League

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre. Ikke bare på banen, men også uden for...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Grindsted Foto: Henrik Hansen

Vi vandt grundspillet for tredje år i træk: Værd at vide om grundspillet

I lørdags cementerede vi førstepladsen i grundspillet. Læs fun facts om grundspillet her. Aalborg Håndbold vandt grundspillet for tredje sæson i træk, og pointhøsten i de tre sæsoner har været...

Håndbold i verdensklasse