pokal header web (2)

Praktisk information til kampen mod Mors-Thy Håndbold

Læs alle praktiske informationer forud for aftenens nordjyske lokalopgør i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Der er fortsat ledige pladser til kampen – køb dem via linket herunder.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!

Få julegaverne i hus i merchandiseshoppen

Lørdag er sidste chance for at sikre sig julegaver fra merchandiseshoppen.

Kig forbi butikken hvor hylderne bugner af alt fra håndklæder, sengesæt, krus og naturligvis de superpopulære spillertrøjer og pre-game trøjer.

Derudover finder du i shoppen også Aalborg Håndbold-julesweater og julekugler.

Du finder som altid merchandiseshoppen efter indgangen i arenaen.

Vind merchandise med Aalborg Her & Nu i foyeren

Dagens matchpartner er Det Nordjyske Mediehus og du kan møde dem i foyeren , hvor du kan være med i konkurrencen om lækre merchandise-overraskelser.

Bliv “Dagens Fan” med Carlsberg

I fanzonen kan du inden kampen tage dit billede på vores selfie-skærm.

Er du den med det sjoveste, sejeste eller mest underholdende billede bliver du måske “Dagens Fan” og vinder præmier fra Carlsberg.

Vinderen offentliggøres i starten af pausen på storskærmen ved banen.

Autografskrivning efter kampen

Kort efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i caféområdet med Aalborg Håndbolds spillere.

Program for dagen

Kl. 16.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.

Kl. 16.30 Vind merchandise hos Aalborg Her & Nu i foyeren.

Kl. 17.30 Carlsberg Caféen åbner. Fra scenen vil der være interviews med spillere og trænere som optakt til kampen.

Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

Kl. 18.15 Spillerne varmer op på banen.

Kl. 18.55 Spillerne løber på banen

Kl. 19.00 Kampstart Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold

Ca. kl. 20.45 Umiddelbart efter kampen vil der være interviews med spillere og trænere på scenen i Carlsberg Caféen. I området vil der også være autografskrivning med Aalborg Håndbolds spillere.

Kl. 22.00 Tak for i dag – god jul og godt nytår

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 16.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Med en godt fyldt arena, bliver der også i aften rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

OBS! ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD VED GIGANTIUM

Trafikforholdene ved Gigantium er i øjeblikket påvirket af anlægning af nye rundkørsler. Tag derfor hjemmefra i ekstra god tid, da der kan forekomme længere køer end normalt.

Bemærk især, at rundkørslen ved Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej er lukket for til- og frakørsel. Adgang til P-arealet i dette område skal derfor ske via rundkørslen for enden af Universitetsboulevarden ved Føtex Aalborg Øst, hvorfra der er adgang til Niels Bohrs Vej.

Øvrige parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, Beierholm på Langagervej, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige som normalt.

Tag bussen gratis!

Husk at du fortsat i hele 2024 gratis kan tage NT busser og NJ tog i hele Nordjylland til og fra kampen ved at fremvise en gyldig billet.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.

Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk

Boder ved alle hjørner 

For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info. 

Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena

Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!

Nibe_Niklas

Testsejr over Aarhus Håndbold

På en god anden halvleg sikrede Aalborg Håndbold sig tirsdag aften en sejr på 33-29 i testkampen mod Aarhus Håndbold. Januar måneds eneste testkamp stod tirsdag aften mod Aarhus Håndbold,...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

VM-overblikket før mellemrunden

Alle vores spillere er fortsat med ved VM-slutrunden, hvor de vigtige mellemrundekampe skydes i gang i aften. Her får du overblikket over de kommende kampe med aalborgensisk deltagelse. Danmark Thomas...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Testkamp mod Aarhus Håndbold tirsdag aften

Januar måneds eneste testkamp spilles tirsdag i Nibe, et opgør som cheftræner Simon Dahl her ser frem til. Mens mange af Aalborg Håndbolds spillere er i fuld gang med VM-slutrunden...

Håndbold i verdensklasse