Læs alle praktiske informationer til eftermiddagens kamp i Herreligaen mod Grindsted GIF i Sparekassen Danmark Arena.
Billetter
Der er ganske få billetter tilbage til dagens kamp. Find dine pladser via linket.
Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.
Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!
OBS! ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD VED GIGANTIUM

Ved ankomst til kampen
Trafikforholdene ved Gigantium er fortsat påvirket af anlægning af nye rundkørsler. Tag derfor hjemmefra i ekstra god tid, da der kan forekomme længere køer end normalt.
Bemærk især, at rundkørslen ved Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej er lukket for til- og frakørsel. Adgang til P-arealet i dette område skal derfor ske via rundkørslen for enden af Universitetsboulevarden ved Føtex Aalborg Øst, hvorfra der er adgang til Niels Bohrs Vej.
Øvrige parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, Beierholm på Langagervej, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige som normalt.
Efter kampen
Efter kampen opfordrer vi til, at man også benytter Einsteins Boulevard mod syd til Egnsplanvej for at lette trafikken væk fra området.
Adgang og parkering
Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 13.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.
Med en godt fyldt arena, bliver der også i dag rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.
Se mere i videoen herunder.
Stor glimmerfest og skrabelodder med Lykkeliga og Normal
Dagens matchpartner er Normal, der har inviteret Lykkeliga med til kampen og til stor glimmerfest.
Før kampstart kan du blive pyntet med glimmer i Normals stand i fanzonen, så du er klar til kamp og til den store dansekonkurrence i pausen.
Du kan også købe skrabelodder og vinde flotte præmier fra Normal. Ved at købe skrabelodderne støtter du Lykkeligas arbejde.
I pausen af dagens kamp er der dansefest, hvor Lykkeliga-spillerne danser på gulvet, hvor DJ Needlesplit spiller musik, mens der på tilskuerne er dansekonkurrence om flotte præmier fra Normal.
Tag dit billede og bliv “Dagens fan” med Carlsberg.
I fanzonen kan du inden kampen tage dit billede på vores selfie-skærm.
Er du den med det sjoveste, sejeste eller mest underholdende billede bliver du måske “Dagens Fan” og vinder præmier fra Carlsberg.
Vinderen offentliggøres i starten af pausen på storskærmen ved banen.
Prøv lykkehjul og håndbolddart i foyeren
Når du ankommer i foyeren kan du med det samme være med i konkurrencen om flotte præmier.
Drej en tur på lykkehjulet og prøv dit held eller vis dine evner med en håndbold på Carlsbergs håndbolddarttavle, hvor du kan gå hjem med en kasse sodavand hvis du er dygtig.
Merchandise
Du kan som altid blive klædt på til kamp i merchandiseboden, som du finder lige efter indgangen til Sparekassen Danmark Arena.
Tjek de nye flotte hoodies, madkasser, halstørklæder og meget mere.
Autografskrivning efter kampen
Cirka 10 minuter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i med Aalborg Håndbolds spillere på Spar Invest Autograf Area på banen.
Program for dagen
Kl. 13.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.
Kl. 13.30 Prøv vores lykkehjul i foyeren og vind præmier – eller prøv Carlsbergs store håndbolddarttavle, hvor du kan vinde en kasse sodavand.
Kl. 13.30 Besøg Normal og Lykkeliga i fanzonen i arenaen og bliv glimmerpyntet til kampen. Du kan også købe skradelodder og støtte Lykkeligas arbejde og vinde flotte præmier fra Normal.
Kl. 14.30 Carlsberg Caféen åbner. Fra scenen vil der være interviews med spillere og trænere som optakt til kampen.
Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i boderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.
Kl. 15.00 Spillerne varmer op på banen.
Kl. 15.55 Spillerne løber på banen
Kl. 16.00 Kampstart Aalborg Håndbold – Grindsted GIF
Ca. kl. 17.45 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning i Sparinvest Autograf Area på banen med Aalborg Håndbolds spillere.
Tag bussen til kampen!
NT busser kører lige til døren ved Gigantium.
BEMÆRK: Det er IKKE længere muligt at rejse gratis til/fra Gigantium på din billet eller sæsonkort. Denne ordning ophørte ved udgangen af 2024.
Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.
Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.
Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk
Boder ved alle hjørner
For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info.
Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena
Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.
Rygning
Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.
Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!