Læs praktisk info til opgøret aftenens kamp i Sparekassen Danmark Arena.
Billetter
Der er fortsat ledige pladser til kampen – køb dem via linket herunder.
Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.
Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!
Få julegaverne i hus i merchandiseshoppen
Onsdag aften kan du fortsat sikre julegaverne i den populære merchandisebutik, hvor hylderne bugner af alt fra håndklæder, sengesæt, krus og naturligvis de superpopulære spillertrøjer og pre-game trøjer.
Derudover finder du i shoppen også Aalborg Håndbold-julesweater, nissehuer, kalenderlys og julekugler.
Du finder som altid merchandiseshoppen efter indgangen i arenaen.
Prøv sjove aktiviteter i fanzonen
Dagens matchpartner er Wieben Design og du kan møde dem i fanzonen i arenaen.
Her kan du også prøve en række andre aktiviteter sammen med dine venner og familie.
Autografskrivning efter kampen
Kort efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i caféområdet med Aalborg Håndbolds spillere.
Program for dagen
Kl. 16.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.
Kl. 16.30 Prøv sjove aktiviteter i fanzonen og tjek det nyeste merchandise i shoppen.
Kl. 17.30 Carlsberg Caféen åbner. Fra scenen vil der være interviews med spillere og trænere som optakt til kampen.
Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.
Kl. 18.15 Spillerne varmer op på banen.
Kl. 18.55 Spillerne løber på banen
Kl. 19.00 Kampstart Aalborg Håndbold – TMS Ringsted
Ca. kl. 20.15 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning på banen i Sparinvest Autograf Area med Aalborg Håndbolds spillere.
Adgang og parkering
Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 16.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.
Med en godt fyldt arena, bliver der også i aften rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.
OBS! ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD VED GIGANTIUM
Trafikforholdene ved Gigantium er i øjeblikket påvirket af anlægning af nye rundkørsler. Tag derfor hjemmefra i ekstra god tid, da der kan forekomme længere køer end normalt.
Bemærk især, at rundkørslen ved Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej er lukket for til- og frakørsel. Adgang til P-arealet i dette område skal derfor ske via rundkørslen for enden af Universitetsboulevarden ved Føtex Aalborg Øst, hvorfra der er adgang til Niels Bohrs Vej.
Øvrige parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, Beierholm på Langagervej, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige som normalt.
Tag bussen gratis!
Husk at du fortsat i hele 2024 gratis kan tage NT busser og NJ tog i hele Nordjylland til og fra kampen ved at fremvise en gyldig billet.
Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.
Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.
Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk
Boder ved alle hjørner
For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info.
Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena
Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.
Rygning
Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.
Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!