Preseason kampen er udsolgt

Fredagens preseason kamp mod SG Flensburg-Handewitt er nu udsolgt!

På fredag 18. august kl. 19.30 spiller vi sæsonens sidste testkamp, og der venter en stjerneparade af spillere, når vores tyske naboer fra SG Flensburg-Handewitt, med bl.a. Simon Pytlick og Mads Mensah på holdkortet, gæster Sparekassen Danmark Arena.

Med indvielsen af de nye tribuner, kan vi nu melde udsolgt på alle 5.500 pladser, når vi præsenterer den nye spillertrup, lancerer den nye spillertrøjer og meget mere. Der kan dog fortsat blive frigivet enkelte pladser løbende.

Har du ikke nået at sikre dig billet, så har du allerede en ny chance for at komme til håndbold i verdensklasse i dag kl. 12.00, hvor vi sætter billetsalget i gang til resten af efterårets kampe – hvilket bl.a. indeholder topkampe mod PSG, Kolstad og Kiel – ligesom også forårets første kamp mod GOG i 2024 sættes i salg.

Du finder vej til billetsalget ved at klikke på knappen neden for.

Har du sæsonkort og er forhindret i at deltage til kampen på fredag, så husk at du kan hjælpe os med at fylde arenaen og glæde andre ved at frigive dine pladser.

Som noget nyt i denne sæson får du, som tidligere informeret, et beløb tilbage, når du frigiver din faste plads til de kampe, du er forhindret. Du frigiver din plads ved at logge ind på shop.aalborghaandbold.dk og finde kampen under ‘Mine billetter’.

Aalborg Håndbold-Mors Thy-Håndbold 30-26

Dacapo mod Mors-Thy Håndbold: Ereviks jubel glemmer vi aldrig…

Minderne fra is-arenaen i 2013 dukker frem op til den kommende semifinale.
Sander_MTH2

Værd at vide om DM-semifinalerne

Varm op til onsdagens semifinale mod Mors-Thy Håndbold med disse facts om de kommende lokalopgør.
Aalborg-Nantes

TÆT PÅ: Felix Möller

FELIX VIL VÆRE VERDENS BEDSTE

Håndbold i verdensklasse