Rejsen mod vanskelig udekamp i Barcelona indledt

Truppen indledte lørdag formiddag rejsen mod den vanskelige udekampe i 1/8-finalen mod FC Barcelona. En fysisk rejse, men samtidig også en mental rejse efter det alvorlige nederlag på 31-11 for snart en uge siden i Jutlander Bank Arena. 

Returkampen spilles søndag kl. 18.50 i mægtige Palau Blaugrana lige ved siden af Nou Camp i Barcelona, og du kan se kampen direkte på DR 3. 

Da kursen blev sat mod Barcelona, var det uden bagspilleren Morten Slundt, der heller ikke spillede onsdagens sidste kamp i grundspillet i Odder på grund af en flænge i en finger. Flængen er syet med fire sting efter et hændeligt uheld hjemme i køkkenet. Slundt spares for at være helt sikker på at være klar til Final4 i Aalborg i næste weekend. 

Heller ikke Marcus Mørk er med i flyet til Spanien. Efter træningen fredag blev han syg og er derfor blevet hjemme. 

Cheftræner Jesper Jensen skal bruge kampen til at se frem mod de kommende opgaver i Final4 og i slutspillet. 

– Vi skal huske, at vi hentede seks af syv point i gruppespillet i Champions League på udebane, så jeg har en forventning om, at vi spiller bedre, end tilfældet var sidste weekend. Vi skal primært bruge kampen til at lægge lag på vort angrebsspil frem mod de afgørende kampe i resten af sæsonen. Mere tempo, bedre timing og bedre afslutninger, siger Jesper Jensen.

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse