Rematch i vente mod Sporting CP i Champions League

To nye møder mod de portugisiske mestre venter i de kommende kvartfinaler i Champions League.

Dermed bliver det en velkendt modstander som Aalborg Håndbold skal stå overfor, når der skal dystes om en plads ved Final4-stævnet i Køln.

Tidligere på sæsonen vandt hvert hold på hjemmebane i de to indbyrdes opgør i gruppespillet. 

Første kamp endte med en sejr på 35-30 i Sparekassen Danmark Arena i september måned, inden det i februar blev til et nederlag i Lissabon på 35-33 i en hektisk atmosfære.

Aalborg Håndbold avancerede via andenpladsen i gruppespillet direkte til kvartfinalerne, mens Sporting CP besejrede polske Wisla Plock over to kampe.

Første opgør i Portugal endte med en sejr på 33-29 til hjemmeholdet, mens polakkerne torsdag aften sejrede 28-27 på hjemmebane, hvilket dog ikke var nok til at sikre avancement.

De kommende kvartfinaler afvikles på datoerne 29./30. april med returkamp den 5./6. maj.

Aalborg Håndbold starter på udebane i Portugal i første opgør, mens man har fordel af hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena i den anden kamp.

Begge kampe forventes endeligt fastlagt med dato og spilletidspunkt af Det Europæiske Håndboldforbund i løbet af kort tid.

Nærmere information om et eventuelt billetsalg følger her på siden i den kommende tid. 

Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Tobias Nielsen glæder sig til første Champions League-kamp

For den unge fløjspiller bliver onsdagens kamp hans første i verdens bedste klubturnering. Se med og hør hans forventninger til opgøret.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Værd at vide om Paris Saint-Germain

Læs seneste nyt om onsdagens modstander i åbningsrunden i denne sæsons EHF Champions League.
Jubel_supercup26

Aalborg Håndbold og Oddset forlænger og udvider samarbejdet

Aalborg Håndbold og Danske Spils Oddset bygger videre på samarbejdet med en ny aftale frem til 2029.

Håndbold i verdensklasse