Revanche-tid mod SønderjyskE onsdag kl. 19.30 i Gigantium

Onsdag kl. 19.30 indtager Jesper Jensens mandskab igen hal-gulvet i Gigantium. Første kamp i anden halvdel af Boxer Herreligaen på den bane, hvor vi endnu ikke har tabt i ligaen i denne sæson. Klar til 23. betydende kamp på tre måneder.

Mostanderen er SønderjyskE, og opgaven er ikke til at tage fejl af: To point – og dermed også revanche for nederlaget på 27-21 i Sønderborg i onsdags. Her spillede vi under niveau, mens SønderjyskE var tilbage på sporet efter en mindre spillemæssig down-periode.

På onsdag er der os, der skal tage teten og spille kampen på vores præmisser. Vi spillede en god kamp i søndags i Kielce, men tabte mod det stærke polske hold. De gode takter skal fortsættes mod SønderjyskE, der råder over et stærkt mandskab, men vi skal sikre os de to point for at bevare placeringen på en delt andenplads.

Truppen lander mandag eftermiddag i Aalborg efter rejsen til Polen, og i morgen, tirsdag, er der forberedelser til kampen mod SønderjyskE. En træning, der ligeledes vil vise, hvilke spillere der er klar til kampen onsdag.

Vi forventer igen 3.000-3.500 tilskuere til kampen på onsdag, en kamp, der dømmes af Mads Dahl Hermann og Jesper Madsen.

Det er fortsat muligt at købe billet til kampen på www.aalborghaandbold.dk og ved indgangen.

 

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse