Rivalopgør for tomme tribuner

Lørdag eftermiddag får vi besøg af vores grønblusede rivaler fra Skjern Håndbold. Kampen vil blive spillet uden tilskuere for at forhindre spredningen af coronavirus – den kan til gengæld følges direkte på TV2.

Der var lagt op til et gigantisk ligabrag i en tætpakket Jutlander Bank Arena: Som følge af myndighedernes pressemøde tidligere fredag, har vi dog besluttet, at kampen skal spilles uden tilskuere.

En beslutning der er truffet i samråd med Gigantiums ledelse og på opfordring fra Divisionsforeningen Håndbold.

Kampen vil dog fortsat blive spillet, og der venter stadig en lækkerbisken på banen.

I onsdags sikrede vi os grundspilssejren i Esbjerg, og vi er nu opsatte på at fastholde momentum frem mod de kommende spændende udfordringer.

Skjern har efter to sejre i træk bevæget sig op på en delt fjerdeplads, og de kæmper hårdt for at få point med over i slutspillet.

Selvom kampen altså vil blive spillet for tomme tribuner i Jutlander Bank Arena, så har du som nævnt alligevel mulighed for at følge opgøret.

Kampen bliver nemlig vist på TV2 med optakt fra kl. 15.50. Kampstart er kl. 16.10.

Nyhed

Kom gratis til Faglig Håndbold 2. oktober

Bravida og Aalborg Håndbold inviterer de ældste klasser (7.-10. klasse) i folke- og efterskolerne i Nordjylland til ‘Faglig Håndbold’ onsdag d. 2. oktober i forbindelse med, at Aalborg Håndbold møder...

Læs mere
Nyhed

Fem mand ukampdygtige

Mandag var hele spillertruppen samlet igen for første gang i den nye sæson, men fem mand må fortsat vente lidt længere inden træningen kan genoptages. For Buster Juuls vedkommende er...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse