Så er der fuld fokus på bronze-kampene mod BSV

Skuffelsen over den glippede DM-finale har lagt sig. Vi var tæt på sensationen lørdag  i Kolding, men nu er fokus 100 procent rettet mod at sikre os bronze-medaljerne i de to kampe mod Bjerringbro-Silkeborg.

Første bronze-kamp er på torsdag 28. maj kl. 18.30 i JYSK Arena i Silkeborg, og søndag 31. maj kl. 15.00 spiller vi den afgørende kamp i Jutlander Bank Arena (Is-areaen), hvor vi kan sikre os medaljer for tredje sæson i træk. Ingen af de to bronze-kampe bliver vist på tv.

-Vi ønsker at slutte sæsonen med manér og med en håndboldfest i Jutlander Bank Arena. Vi er ærgerlige over ikke at komme i finalen, men rammer vi niveauet fra Kolding-kampen igen, så har vi gode muligheder for at besejre BSV over de to kampe, siger cheftræner Jesper Jensen.

– Udover medaljerne har udfaldet af bronze-kampene også betydning for seedningen til EHF Cuppen næste sæson, så der står meget på spil, siger Jesper Jensen.

-Vi glæder os til at slutte sæsonen på hjemmebane i Jutlander Bank Arena – til kamp nummer 54 i denne sæson. Vores fans har været fantastiske både på hjemmebane – og til udekampene, så jeg håber, at vi kan betale tilbage med at nappe bronze-medaljerne og gøre det til en stor fest i en fyldt is-arena, siger Jesper Jensen.

Du kan købe billet til kampen på www.aalborghaandbold.dk og ved indgangen.

 

arena drone

Praktisk info til Champions League-opgøret mod HC Zagreb

Find alle informationer om aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.

Håndbold i verdensklasse