Så gælder det pokalkvartfinalen mod GOG

Det er kun godt en uge siden, vi mødte GOG i en kamp i 888ligaen i Jutlander Bank Arena. Vi vandt 25-22, og i morgen, tirsdag kl. 18.30 står over for fynboerne igen, når vi møder dem i kvartfinalen i Santander Cup. Vi har hjemmebane, og der er igen udsigt til flot opbakning af tilskuere på lægterne.

Vinderen af kampen er sikret deltagelse i Final4, der spilles i weekenden 4.-5. februar.

Et er af spille liga-kamp mod GOG. Noget andet er en knald eller fald-kamp som denne i en turnering, hvor GOG – sammen med KIF Kolding – suverænt er klubben med de største traditioner. Det er i tidens løb blevet til i alt ni pokaltitler til GOG, og sidste sæson spillede holdet sig i finalen, men tabte til HC Midtjylland.

Vi skal spille op til vores allerbedste for at vinde i morgen. Nok kommer vi med større succes fra ligaen end GOG, men vi skal forvente et GOG-hold, der går mere end all in i samtlige 60 minutter. Det gør vi også, så der er garanteret højspænding i Jutlander Bank Arena denne tirsdag aften.

Kvartfinalerne i Santander Cup indledes allerede i aften, og der spilles efter følgende progran:

Mandag 24. oktober kl. 19.30: Nordsjælland Håndbold – Skjern Håndbvold
Tirsdag 25. oktober kl. 18.30: Aalborg Håndbold – GOG.
Onsdag kl. 20.30: SønderjyskE – Bjerringbro-Silkeborg
Torsdag kl. 20.30: Ribe-Esbjerg HH – KIF Kolding København

Kampen i morgen dømmes af Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen.

 

HHD_8668

Hård fight belønnet til sidst

I en spillemæssigt ujævn og tæt kamp, trak Aalborg Håndbold fra i de sidste minutter og tog en arbejdssejr på 37-32 over gæsterne fra KIF Kolding.
Aalborg-Berlin

Praktisk info til lørdagens kamp mod KIF Kolding

Bliv klar til eftermiddagens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
IMG_5006

Højdepunkter fra sejren i Zagreb

Se de bedste sekvenser fra gårsdagens sejr over HC Zagreb i EHF Champions League.

Håndbold i verdensklasse