pokal header web (3)

Sådan gik landsholdsugen

Otte spillere har i denne uge repræsenteret deres hjemland.

Tre Aalborg-spillere havde vigtige kvalifikationskampe, der skulle sikre billet ved sommerens OL i Paris – og det lykkedes. 

Sebastian Barthold, Kristian Bjørnsen og Norge, som var i pulje med Tunesien, Ungarn og Portugal, sikrede allerede lørdag plads ved de Olympiske Lege efter sejre over Ungarn og Portugal på henholdsvis 29-25 og 32-29. Søndagens kamp mod Tunesien var derfor uden betydning for nordmændene, som alligevel sejrede med hele 41-24. I kampen blev Sebastian Barthold topscorer med 10 scoringer og kåret som kampens spiller. 

Også Aleks Vlah har med Slovenien indløst billet til OL. Trods et nederlag til Spanien på hele 32-22 var sejre over Brasilien og Bahrain nok for slovenerne. Disse endte hhv. 27-26 og 32-26, og med en sejr til Spanien over Brasilien søndag aften, kunne Slovenien juble over deres kommende til Paris blandt de 12 kvalificerede hold.

I Aarhus kunne man lørdag eftermiddag overvære de danske håndboldherrer sejre overbevisende over Schweiz 30-25. Her viste Simon Hald, Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer sig særdeles flot frem i startopstillingen. Sidstnævnte med fem mål på fem forsøg bare det første kvarter, hvilket indløste titlen som kampens spiller kåret af tilskuerne i Djurslands Bank Arena.

I Frankrig spillede målmand Nikolai Kaufmann og det danske U20-landshold en træningsturnering med værtsnationen, Slovenien og Ungarn. I semifinalen mødte danskerne Ungarn, som blev besejret 30-24. Frankrig slog samtidig Slovenien, og værtsnationen ventede derfor i finalen lørdag. Med stillingen 25-25 efter ordinær tid blev kampen afgjort på straffekast, som Danmark vandt 5-3.

I Polen spillede Fabian Norsten og Sveriges B-landshold to træningskampe mod Polen og Norges B-landshold. Lørdag mødte truppen Polen, som endte sejrrigt ud med slutstillingen 31-26. Søndag ventede en smule mere modstand, da Norge og Sverige spillede lige op 25-25.

Allerede i morgen venter næste udfordring i Herreligaen, når vi på udebane spiller næstsidste grundspilskamp mod Bjerringbro-Silkeborg. Kampstart er 20.00, og kampen sendes direkte på TV2 Sport.


HHD_5343

Klubmanden Martin Larsen indstiller karrieren og bliver ny team manager i Aalborg Håndbold

Den 32-årige bagspiller indstiller til sommer karrieren på banen, men fortsætter i Aalborg Håndbold i en nyoprettet funktion som team manager. Med mere end 360 kampe og 826 mål på...
Batsberg

Benjamin Batsberg stopper i Aalborg Håndbold efter sæsonen

Den nuværende assistenttræner bliver efter sæsonen ny cheftræner i Skive fH. Benjamin Batsberg har gennem en årrække fungeret som ansvarlig for ungdomsholdene i Aalborg Håndbold, ligesom han også har fungeret...
_HHD8280

Svenskerne fik håneretten efter søndagens landskampe

Sverige med Felix Möller, Fabian Norsten og Jack Thurin på holdet sejrede søndag over et dansk landshold med Mads Hoxer, Simon Hald og Marinus Munk. Trods en dansk pauseføring på...

Håndbold i verdensklasse