Sæsonen skydes i gang med preseason kamp mod SG Flensburg-Handewitt

Sæt kryds i kalenderen fredag 18. august når vi holder et brag af en preseason kamp mod vores tyske naboer fra SG Flensburg-Handewitt.

Det bliver dermed et hurtigt gensyn for Simon Hald med sin tidligere klub, når holdene løber på banen kl. 19.30.

SG Flensburg-Handewitt har blandt andet været på indkøb i GOG frem mod den kommende sæson, og det bliver derfor allerede et gensyn med spillere som Simon Pytlick, Lukas Jørgensen og træner, Nicolej Krickau, ligesom den nykårede vinder af Champions League, Kay Smits, kommer til på højre back.

Inden kampen vil der være spillerpræsentation af hele holdet i caféen bag tribunen. Det kræver ikke billet til DRINX-Caféen, men vil du være sikker på en siddeplads, så kan du i dagens anledning købe en treretters menu til 115 kr. Tilkøb spisning her.

Der er meget mere at glæde sig til, da vi denne fredag lancerer vores splinternye spillertrøje, som man kan se og prøve i fanshoppen.

Det er ligeledes indvielsen af de nye tribuner, så vi håber, I vil være med til at skabe en kæmpe håndboldfest i en fyldt Sparekassen Danmark Arena og byde de nye spillere velkommen – og ikke mindst de tidligere velkommen tilbage på vores stærke hjemmebane.

Billetsalget til preseason-kampen starter på fredag 23. juni kl. 12.00 via dette link.

Sæsonkort er gyldige til kampen.

IMG_3749

Tæt opgør endte uafgjort mod BSH

Manglende skarphed foran mål kostede lørdag aften point, da Aalborg Håndbold på udebane måtte nøjes med 30-30. Tobias Nielsen topscorer med syv mål.
Aalborg-Paris

Wiesmach før BSH: "Vi skal holde fart i bolden"

Se med når Patrick Wiesmach giver sine forventninger til lørdagens opgør og gensynet med Buster Juul.
HHD_4413

Sagosen ude på ubestemt tid

En stressbelastning i bækkenet betyder, at Sander Sagosen vil være ukampdygtig i en potentielt længere periode.

Håndbold i verdensklasse