MicrosoftTeams-image (3)

Sandell og Møllgaard førte an i ny sejr over KIF Kolding

I en overraskende målrig affære rundede Henrik Møllgaard 1.000 officielle mål i Aalborg Håndbold-trøjen, mens Lukas Sandell blev topscorer med 10 mål i 33-28 sejren i Sparekassen Danmark Arena.

Efter fredagens remis i Esbjerg, måtte cheftræner Stefan Madsen fortsat se bort fra Sebastian Barthold, mens Mads Hoxer desværre var ny på skadeslisten, ligesom Aron Pálmarsson blev skånet i aftenens opgør for at undgå overbelastning efter et nyligt overstået skadesforløb.

Det forhindrede dog ikke Aalborg Håndbold i at komme fint fra land i egen hule, hvor man hurtigt fik etableret en tremåls-føring efter blot fem minutter.

Aftenens topscorer, den fra skade tilbagevendte Lukas Sandell, nettede to gange i de første 10 minutter, men gæsterne fik hurtigt strammet grebet i defensiven og både indhentet og overhalet den nordjyske føring til stillingen 5-6.

Sandell var dog ikke blot vigtig som målscorer, men skabte også problemer for KIF-defensiven med sine hurtige kropsfinter, der efter 12 minutter for anden gang kostede gæsterne en 2-minutters udvisning.

De to overtalsperioder gav dog ikke det ønskede afkast, og gæsterne kunne derfor holde trit med Aalborg-mandskabet på en dag hvor begge holds angreb havde fået det rigtige ben ud af sengen., Det gav en underholdene og tæt kamp, der virkede mindre forkrampet og hakkende end for 12 dage siden.

Man sad således og ventede på at et af mandskaberne ville få fat i defensiven og begynde at trække fra, men efter 20 minutter fulgtes begge hold fortsat ad ved stillingen 12-11.

Flere lige-ved-og-næsten redninger af Mikael Aggefors var strøget i nettet, og Simon Gade kom i stedet i buret for at forsøge at skabe momentum til hjemmeholdet. Ligeledes var Martin Larsen endelig tilbage i aktion på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena, hvor spilletiden på højre back blev delt med Lukas Sandell.

Indskiftningerne kunne dog ikke skubbe Aalborg Håndbold afgørende i front, og da gæsternes fløjspiller Bjarke Christensen samtidig var i målhumør med seks scoringer i første halvleg, blev den logiske konsekvens, at holdene var næsten lige ved pausen. Evigt unge Henrik Møllgaard fik nemlig akkurat bolden over stregen på et snedigt frikast efter sidste fløjt i halvlegen, så Aalborg Håndbold kunne gå i kabinen med en 17-16 føring.

Mølgaards magi fortsatte fra anden halvlegs start, hvor den rutinerede styrmand med sin tredje scoring rundede 1.000 officielle mål i Aalborg Håndbold-trøjen. Det flotte jubilæum blev prompte fejret med en forrygende blokering på det efterfølgende Kolding-angreb, og de to gnister fik i den grad fyret op under både publikum og medspillere i Sparekassen Danmark Arena.

En nordjysk føring på 22-18 efter 40 minutter, og et meget fysisk og bevægeligt Aalborg-forsvar gav nu østjyderne hovedbrud, og koldingenserne forsøgte sig derfor med syv-mod-seks i angrebet for at vende tingene.

Simon Gade tog dog godt fra i målet og blev endda også noteret for hele to scoringer i tomt mål, som følge af afværgede Kolding-angreb der omgående blev straffet.

Gradvist blev føringen nu udbygget, og selvom gæsterne atter fik gang i scoringen, så var skaden sket og en føring på seks mål med 10 minutter igen virkede sikker.

Sådan så det dog også ud i fredagens kamp i Esbjerg, men denne gang lod man ikke nogen tvivl tilbage om udfaldet, og med fuld koncentration blev opgøret afsluttet og lukket med sejrscifrene 33-28.

Med aftenens resultat er Aalborg Håndbold fortsat øverst i slutspillets pulje 1, hvor næste udfordring er søndag aften i Skjern. 

Matchfacts HTH Herreligaen slutspil

Aalborg Håndbold – KIF Kolding 33-28 (17-16)

Stillinger undervejs

10’ 5-6, 20’ 12-11, 30’ 17-16, 40’ 22-18, 50’ 29-23, 60’ 33-28

Målscorere Aalborg Håndbold

Lukas Sandell 10, Kristian Bjørnsen 5, Henrik Møllgaard 4, Buster Juul 4, Felix Claar 3, René Antonsen 3, Simon Gade 2, Victor Kløve 1, Benjamin Jakobsen 1

Redningsprocenter Aalborg Håndbold

Simon Gade – 33,3%

Mikael Aggefors – 23,1%

Målscorere KIF Kolding

Bjarke Christensen 8, Thomas Boilesen 6, Viktor Never 3, Jens Svane Peschardt 2, Erik Thorsteinsen Toft 2, Steven Plucnar Jacobsen 2, Mads Peter-Lønborg 2, Benjamin Pedersen 2, Peter Lund 1

Redningsprocenter KIF Kolding

Tim Winkler 30,8%

Magnus Brandbyge 23,1%

2-minutters udvisninger

Aalborg Håndbold: 0

KIF Kolding: 3

4.523 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Skanderborg AGF Foto: Henrik Hansen

Bredden viste atter sit værd i ny ligasejr

Alle mand kom i aktion fredag aften, da Aalborg Håndbold sendte Skanderborg-AGF hjem med et stensikkert 31-22 nederlag. Mindre end to døgn efter sejren over OTP Bank Pick Szeged i...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-GOG Foto: Henrik Hansen

Dansk landsholdstrup udtaget

Landstræner har fredag formiddag udtaget de spillere, der skal deltage ved landsholdssamlingen 13.-17. marts. Som verdensmestre er Danmark allerede udtaget til OL i paris, og derfor venter der ingen gældende...
Spiller præsentation og testkamp mellem Aalborg Håndbold & Flensburg/Handewitt

Praktisk information til fredagens kamp mod Skanderborg-AGF

Læs praktisk information til aftenens opgør i Herreligaen mod Skanderborg-AGF i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu få ledige billetter til aftenens kamp, find dine pladser via linket herunder....

Håndbold i verdensklasse