Sander Sagosen klar til at indtage Aalborg og Gigantium

Det 18-årige norske stortalent Sander Sagosen glæder sig til, at han fra 1. juli officielt er Aalborg Håndbold-spiller. Efter at have afsluttet den norske turnering for Haslum HK med serie-mesterskabet, venter der nu den høje playmaker  tre uger med det norske A-landshold.

Inden det går løs med landsholdet, benyttede Sander Sagosen et par fridage til at aflægge Aalborg Håndbold og byen Aalborg et besøg for forberede de praktiske ting i forbindelse med skiftet.

– Jeg har fulgt afslutningen i den danske liga tæt, og Aalborg Håndbold har imponeret med finaleplads og sølv. Desuden er jeg imponeret over den store opbakning, der er ved kampene i Gigantium med et fantastisk hjemmepublikum. Jeg glæder mig virkelig til at spille i Gigantium i den røde trøje, siger Sander Sagosen, der trods sine kun 18 år allerede er noteret for 11 A-landskampe og deltog ved EM i Danmark i januar.

Sander Sagosen møder ind med det norske landshold – bl.a. sammen med sin kommende holdkammerat Ole Erevik – på mandag. Som forberedelse til de to VM-kval-kampe mod Østrig spiller nordmændene tre test-kampe. 28. og 29. maj i Sverige mod Sverige med blandt andre Johan Jakobsson og Niclas Barud, og 3. juni spiller Norge i Wetzlar i Tyskland – mod Tyskland.

De to afgørende VM-kval-kampe spilles 7. juni i Østrig og 14. juni i Norge.

 

sje_hoxer

Sejr i premieren efter hård kamp mod Sønderjyske

Aalborg Håndbold sled med det spillemæssige mod en fysisk hårdt spillende modstander, der dog til sidst blev nedlagt med cifrene 28-32. Arnoldsen og Hoxer blev delt topscorer med syv mål...
Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.

Håndbold i verdensklasse