Sebastian Henneberg har sprunget korsbåndet

 
I torsdagens pokalkamp mod AJAX København måtte vores nytilkomne bagspiller, Sebastian Henneberg, udgå efter et vrid i knæet. En MR-scanning har nu bekræftet vores værste frygt: Et sprunget korsbånd.
 
1/8-finalen var samtidigt hans første officielle kamp for Aalborg Håndbold, og Sebastian Hennebergs debutsæson er dermed formentlig slut, før den for alvor nåede at starte.
 
– Det er en forfærdelig nyhed, og det er næsten ikke til at bære. Ovenpå en mindre ankeloperation forud for denne sæson har han kæmpet indædt for at komme op i gear, og han var tæt på at være tilbage på sit vanlige niveau. Jeg ved, at han er en rigtig fighter, og han nok skal komme stærkt tilbage – og vi vil som klub hjælpe ham på alle tænkelige måder med genoptræningen, siger direktør Jan Larsen.
 
– Det er virkelig en hård pille at sluge. Jeg havde sådan glædet mig til at vise mig frem i Aalborg Håndbold og hjælpe holdet med at opnå store resultater. Nu skal jeg lige have ro på de kommende uger frem mod operationen, og så er jeg ellers klar til at tage benhårdt fat på genoptræningen, så jeg hurtigst muligt kan komme tilbage på banen igen, siger Sebastian Henneberg.
 

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse