pokal header web (3)

Sejr efter fremragende comeback

Vi skulle kigge langt efter sejren de første 45 minutter af dagens topbrag ude mod Bjerringbro-Silkeborg. Efter føring til hjemmeholdet på 24-18 med et kvarter tilbage fik vi vendt det til en sejr på 30-31 efter en fabelagtig afslutning.

I en hæsblæsende indledning havde vi ualmindeligt svært ved at finde fodfæste, og BSH-mandskabet fik hurtigt lagt sig i teten.

Et kvarter inde i opgøret var hjemmeholdet således i front 12-5, og havde det ikke været for en håndfuld store redninger af Simon Gade, kunne forspringet endda have været en større.

En udvisning til hjemmeholdet efterfulgt af et direkte rødt kort til René Toft Hansen få sekunder senere førte midlertidigt til et par hurtige reduceringer.

Det var dog kortvarigt, og efter en første halvleg langt under niveau gik vi til pause bagud 16-11.

Med et par hurtige reduceringer fra anden halvlegs start fik vi den ønskede åbning på sidste halvdel af topopgøret.

Der gik dog ikke lang tid, før det igen var på hjemmeholdets præmisser. Og vi havde rigtig svært ved at finde rytmen i begge ender af banen.

Bedst som det lignede en helt igennem kollektiv off-day, fastholdte vi troen på tingene – og det gav pote.

Midtvejs i anden halvleg fandt vi momentum, og med fire scoringer på stribe reducerede vi hjemmeholdets forspring til to mål.

Vi fortsatte med en ufortrøden fight, og med fire minutter tilbage bragte Kristian Bjørnsen os i front for første gang i opgøret. 

I en intens og dramatisk slutfase holdt vi fast, og vi fuldendte dermed et fremragende comeback og hentede to vigtige point til topstriden i HTH Herreligaen – og det var til stor jubel for de mange tilrejsende Aalborg-fans, som gav drengene en god opbakning i JYSK Arena. 

Ovenpå det fantastiske comeback kan vi tage turen tilbage til Aalborg med to dejlige point i bagagen, og vi kan nu se frem til en landsholdspause. 

Første opgave efter landsholdsugen er den yderst vigtige Santander Cup kvartfinale på udebane mod TTH Holstebro onsdag 10. november. 

Matchfacts

Bjerringbro-Silkeborg målscorere:
Jacob Lassen 7, Ludvig Hallbäck 5, William Bogojevic 5, Sasser Sonn 4, Alexander Lynggaard 4, Aksel Horgen 2, Mads Andersen 2, René Toft Hansen 1.


Aalborg Håndbold målscorere:

Buster Juul 9, Lukas Sandell 6, Kristian Bjørnsen 6, Aron Pálmarsson 4, Felix Claar 3, Jesper Nielsen 1, Nikolaj Læsø 1, Henrik Møllgaard 1.

 
Udvisninger:

Bjerringbro-Silkeborg: 4 x 2 min. + 1 rødt kort

Aalborg Håndbold: 5 x 2 min.


Redninger:

Mikkel Løvkvist: 12/42 (29 %)


Simon Gade: 13/41 (32 %)

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Bjerringbro Silkeborg Håndbold Foto: Henrik Hansen

Norsk og dansk landsholdstrup udtaget

Fem Aalborg-spillere er i dag udtaget til deres respektive landshold Efter sin skulderoperation er Mads Hoxer tilbage på det danske landshold, der sammen med Marinus Munk og Simon Hald møder...
Skjern3

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...
simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...

Håndbold i verdensklasse