pokal header web (3)

Sejr efter godt håndværk

I aftenens udekamp mod Nordsjælland Håndbold leverede vi en solid holdpræstation, som resulterede i en sejr på 32-25 efter pauseføring på 17-12.

Det var ikke en optimal åbning på kampen fra vores side, og vi kom en smule hakkende ud af starthullerne. Midtvejs i første halvleg var stillingen 5-5.

Herfra begyndte vi dog at løsne lidt op for tingene, og vi fik meget bedre flow angrebsmæssigt. Defensivt holdte vi et solidt fundament og trak derfor fra til pauseføring på 17-12.

Efter pausen var det lidt samme kampbillede. I de første minutter efter sidebyttet var der en smule slinger i valsen, men vi fik igen rettet op på tingene, og spillede de sidste 20 minutter med stor koncentration i begge ender.

Hjemmeholdet fik derfor aldrig muligheden for at skabe spænding i opgøret, og i stedet trak vi fra til en sikker sejr på 32-25.

Hele vejen rundt blev der leveret solide præstationer, og det var alt i alt en yderst professionel indsats i aftenens kamp, som banede vejen for vores 11. ligasejr ud af 13 mulige.

Vi fastholder dermed som minimum føringen på 4 point efter de første 13 runder af Primo Tours Ligaens grundspil.

Den lange tur hjem kan vi dermed tage med højt humør, inden vi i morgen retter fokus mod næste opgave. Det bliver en yderst vanskelig og også særdeles spændende en af slagsen, når vi drager til Flensborg for at spille årets sidste VELUX EHF Champions League kamp.
 

MATCHFACTS:
 
Målscorere for Nordsjælland Håndbold:
Kasper Kisum 5, Mathias Møller 4, Matias Campbell 4, Frederik Iversen 3, Jesper Dahl 3, Tobias Jørgensen 2, Carl-Emil Haunstrup 2, Andreas Nielsen 2. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Sebastian Barthold 6, Oliver Norlyk 4, Tobias Ellebæk 4, Janus Smarason 4, Mads Christiansen 4, Benjamin Jakobsen 2, Magnus Saugstrup 2, Mark Strandgaard 2, Buster Juul 2, Henrik Møllgaard 1, Mishels Liaba 1.

Redninger:
Marcus Holmén: 7/31 (23 %)
Frederik Andersson: 1/9 (11 %)

Kristian Sæverås: 2/8 (25 %)
Mikael Aggefors: 8/27 (30 %)

Udvisninger:
Nordsjælland Håndbold: 2 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 0 x 2 min.

Dagens tilskuertal i Helsinge-Hallen var 869. 

Batsberg

Benjamin Batsberg stopper i Aalborg Håndbold efter sæsonen

Den nuværende assistenttræner bliver efter sæsonen ny cheftræner i Skive fH. Benjamin Batsberg har gennem en årrække fungeret som ansvarlig for ungdomsholdene i Aalborg Håndbold, ligesom han også har fungeret...
_HHD8280

Svenskerne fik håneretten efter søndagens landskampe

Sverige med Felix Möller, Fabian Norsten og Jack Thurin på holdet sejrede søndag over et dansk landshold med Mads Hoxer, Simon Hald og Marinus Munk. Trods en dansk pauseføring på...
jack-jubel-szeged

Jack Thurin efterindkaldt til det svenske landshold

Vores højre back træder derfor til truppen i København og skal spille den sidste kamp ved EHF EURO CUP.  Her bliver han nu en af hele seks Aalborg-spillere, der mødes...

Håndbold i verdensklasse