Sejr efter målfest i Jutlander Bank Arena

Lørdagens kamp mod Århus Håndbold blev en sand målfest, hvor vi sejrede 40-31 efter pauseføring på 20-16. Nikolaj Læsø viste vejen mod sin gamle klub med 11 scoringer, mens Simon Gade stod en forrygende kamp i målet med 23 redninger undervejs.

I kampens indledning var der ellers ikke meget, der tydede på, at der skulle sættes 71 scoringer på måltavlen.

Der skulle således gå mere end seks minutter, før Nikolaj Læsø satte vores første scoring i nettet til udligning, 1-1. Og derfra gik det ellers stærkt med scoringerne.

Angrebsmæssigt spillede vi med fint flow og kom frem til gode chancer. Defensiven haltede dog en smule efter, og gæsterne kom ligeledes regelmæssigt frem til åbne scoringschancer.

I målet havde vi en storspillende Simon Gade, der var en af hovedårsagerne til, at vi kunne trække fra inden pausefløjtet og gå i omklædningsrummet foran 20-16.

Efter pausen fik vi periodevis strammet grebet i forsvaret – vi fandt dog aldrig for alvor den rigtige aggressivitet defensivt. Offensiven derimod fortsatte med at sprudle, og sejren kom derfor aldrig i fare.

I stedet udbyggede vi langsomt føringen, og vi var undervejs i front med 12 scoringer, inden gæsterne til slut fik pyntet til resultatet 40-31.

I slutfasen blev der bl.a. spilletid til unge Victor Kløve, der scorede sine første mål som senior i Aalborg Håndbold trøjen – to af slagsen blev det til.

På trods af en til tider hullet defensiv hev vi en overbevisende sejr i land via godt målmandsspil og en velsmurt offensiv – og vi hentede dermed ligasæsonens ottende sejr ud af ti mulige.  

Knæk Cancer med Aalborg Håndbold

Det var i øvrigt en ekstra god dag at have godt gang i målscoren. I anledning af Knæk Cancer uge donerer vi nemlig 200 kr. pr. scoret Aalborg Håndbold mål i dagens kamp – og det blev dermed til 8.000 kr. til det gode formål.

Desuden har vi haft gang i en indsamling, som løber frem til lørdag kl. 17.00 – læs mere her. Det fulde beløb vil blive annonceret senere.

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Nikolaj Læsø 11, Jonas Samuelsson 9 (3), Lukas Sandell 5, Magnus Saugstrup 5, Buster Juul 3, Victor Kløve 2 (1), Simon Gade 1, Benjamin Jakobsen 1, Felix Claar 1, Andreas Holst 1, Mads Christiansen 1.

Århus Håndbold målscorere:
Lasse Nikolajsen 7 (3), Mathias Larson 5, Lukas Jørgensen 3, Anton Laursen 3, Frederik Børm 3, Emil Jessen 3, Jesper Dahl 2, William Aar 2, Rasmus Kier 1, Mads Peter Lønborg 1, Jon Katballe 1.

Udvisninger:

Aalborg Håndbold: 5 x 2 min.
Århus Håndbold: 1 x 2 min.

Redninger:

Simon Gade: 23/54 (43 %)

Christoffer Bonde: 10/44 (23 %)
Jens Fredsgaard: 2/7 (29 %)
 

arena drone

Praktisk info til Champions League-opgøret mod HC Zagreb

Find alle informationer om aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.

Håndbold i verdensklasse