Sejr efter tæt nordjysk opgør

Aftenen fik en lykkelig afslutning efter en god finish på udekampen mod Mors-Thy Håndbold sikrede os en sejr på 28-26 efter pauseføring på 15-12.

Opgøret indledte med dødt løb mellem de to nordjyske mandskaber, og efter 10 minutters spil var det helt lige ved stillingen 5-5. Men så tog en flyvende Lukas Sandell fat.

Fire mål på stribe af vores svenske topscorer efterfulgt af to scoringer fra Magnus Saugstrup tippede kampen over i vores favør med føring på 11-5 efter et kvarters spil.

Vi havde dog svært ved at fastholde momentum, og vi sled med tingene resten af første halvleg. Samtidigt fik hjemmeholdet bedre fat, og de fik således reduceret forspringet til tre mål ved pausen.

Efter pausen var det Mors-Thy, der fortsatte med at have overhånden. Vi manglede aggressivitet, og hjemmeholdet kom let til gode scoringschancer.

Det udnyttede de, og knap halvvejs inde i anden halvleg tog hjemmeholdet deres første føring ved stillingen 21-20.

Herefter var der lagt op til en spændende afslutning, hvor Mors-Thy også nåede at komme i front med to scoringer undervejs.

Efterfølgende fik vi strammet op og ramte et højere niveau defensivt, mens Mikael Aggefors samtidigt bød ind med gode redninger.

Angrebsmæssigt lykkedes det os i perioder at ramme samme gode flow og tempo, som vi også gjorde momentvis i første halvleg.

Kombineret med en rigtig god fight fik vi kampen tilbage i vores favør, og vi kunne derfor hive en rigtig arbejdssejr i hus, hvor vi viste den nødvendige skarphed i slutningen.

Opgøret bød også på spilletid til både Sebastian Barthold og Mark Strandgaard, der begge har været ude med mindre skader de seneste par kampe.

Matchfacts

Mors-Thy Håndbold målscorere:
Mads Hoxer 9, Bjarke Christensen 8, Lasse Pedersen 4, Jonas Gade 2, Jens Dolberg 1, Emil Bergholt 1, Marcus Midtgaard 1.

Aalborg Håndbold målscorere:
Lukas Sandell 9, Magnus Saugstrup 7, Nikolaj Læsø 3, Buster Juul 3 (2), Sebastian Barthold 2, Felix Claar 2, Henrik Møllgaard 1, Jonas Samuelsson 1.

Udvisninger:

Mors-Thy Håndbold: 2 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.
 
Redninger:

Rasmus Bech: 11/39 (28 %)

Mikael Aggefors: 10/26 (38 %)
Simon Gade: 2/12 (17 %)

Aalborg Håndbold-Mors Thy-Håndbold 30-26

Dacapo mod Mors-Thy Håndbold: Ereviks jubel glemmer vi aldrig…

Minderne fra is-arenaen i 2013 dukker frem op til den kommende semifinale.
Sander_MTH2

Værd at vide om DM-semifinalerne

Varm op til onsdagens semifinale mod Mors-Thy Håndbold med disse facts om de kommende lokalopgør.
Aalborg-Nantes

TÆT PÅ: Felix Möller

FELIX VIL VÆRE VERDENS BEDSTE

Håndbold i verdensklasse