Sejr i årets første kamp

Tirsdag aften bød på testkamp ude mod HEI Håndbold, og det endte med en sejr på 32-29 efter føring på 17-11 ved pausen.

Vi kom fint fra land i opgøret, og havde god kontrol i første halvleg, hvor vi langsomt trak fra frem mod en seksmåls-føring ved pausen.

I anden halvleg kom vi noget vaklende ud, og flere udvisninger i indledningen var med til at bryde rytmen.

Hjemmeholdet spillede friskt til, og de fik reduceret vores forspring gentagne gange.

Med ti minutter tilbage af kampen bragte HEI Håndbold sig foran for første gang i kampen ved stillingen 26-25.

På en god afslutning fik vi dog vendt en noget rodet kamp til vores fordel igen, og vi sikrede os derfor en sejr på 32-29.

Til opgøret var vi uden flere af vores faste spillere, der i øjeblikket er med deres respektive landshold. Vi var derfor nede på otte førsteholdsspillere i truppen til dagens kamp, heriblandt kun Andreas Holst og Nikolaj Læsø i bagkæden.

Der var derfor blevet plads til fire af vores U19-spillere i truppen (Magnus Dahl, Marinus Munk, Theis Munch og Noah Juul), og de bed godt fra sig, når de fik chancen.

De første kampminutter i 2022 er derfor nu i benene, hvor der blev masser af spilletid til de tilbageværende spillere.

Aalborg Håndbold målscorere:

Andreas Holst 8, Buster Juul 6, Nikolaj Læsø 5, Benjamin Jakobsen 3, Jesper Nielsen 3, Jonas Samuelsson 3, Marinus Munk 2, Magnus Dahl 1, Theis Koch 1.

Redninger:

Simon Gade: 14 redninger
Mikael Aggefors: 1 redning
 

Aalborg-Berlin

Praktisk info til lørdagens kamp mod KIF Kolding

Bliv klar til eftermiddagens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
IMG_5006

Højdepunkter fra sejren i Zagreb

Se de bedste sekvenser fra gårsdagens sejr over HC Zagreb i EHF Champions League.
IMG_5203

Stærkt forsvar grundlagde nøglesejr i Zagreb

Via en stor defensiv indsats, samt 10 redninger fra Niklas Landin, sejrede Aalborg Håndbold torsdag aften med sikre 23-33 på udebane over HC Zagreb.

Håndbold i verdensklasse