Sejr i fantastisk kulisse

Der var spænding til det sidste i dagens VELUX EHF Champions League opgør mod RK Celje Pivovarna Lasko. I en tætpakket Jutlander Bank Arena hev vi dog sejren hjem til slut 28-24 bl.a. takket være en fantastisk præstation af Kristian Sæverås i målet.

Vores norske målmand var en sand mur fra kampens start, og der skulle således gå mere end 11 minutter, før udeholdet kom på tavlen for første gang – på dette tidspunkt havde vi lagt os i front 4-0.

Efterfølgende fik vores slovenske gæster en anelse hul på bylden i en første halvleg, der var fuld af fight, hårdt forsvarsspil og gode målmandspræstationer – særligt fra Kristian Sæverås.

Til pause holdte vi således fast i en føring på fire scoringer ved stillingen 13-9.

I begyndelsen af anden halvleg bevarede vi forspringet på 4-5 mål, men vi fik aldrig skabt et afgørende hul.

Det udnyttede Celje-mandskabet til at kæmpe sig tilbage i opgøret, og pludselig var forspringet nede på blot et enkelt mål med lidt under ti minutter tilbage af kampen.

Der var lagt op til en spændende og hæsblæsende afslutning med masser af intensitet og en spændt atmosfære i Jutlander Bank Arena.

Med to minutter tilbage sendte Kristian Sæverås os, meget sigende for kampen, på sejrskurs. En fantastisk dobbeltredning på straffe og efterfølgende returbold holdte os i front 26-24.

Og da Mark Strandgaard i det efterfølgende angreb bragte os foran med tre mål med kun et minut tilbage, kunne jublen for alvor bryde ud hos de mere end 4.600 tilskuere, som gav drengene en fantastisk støtte kampen igennem.

Sejren betyder, at vi fortsat holder to points afstand ned til SG Flensburg-Handewitt på femtepladsen. Næste opgave er på onsdag, hvor vi gæster Fredericia.

Om præcis to uger skal vi igen i aktion i Jutlander Bank Arena – også i VELUX EHF Champions League. Her får vi besøg af Elverum i gruppespillets sidste kamp. Køb din billet til dette opgør her.
 

MATCHFACTS:
 
Målscorere for Aalborg Håndbold:
Mark Strandgaard 6, Sebastian Barthold 5, Janus Smarason 4, Tobias Ellebæk 4, Buster Juul 3, Henrik Møllgaard 2, Mads Christiansen 2, Ómar Ingi Magnússon 1, Magnus Saugstrup 1.

Målscorere for RK Celje Pivovarna Lasko:
Kristjan Horzen 5, Patrik Leban 5, Josip Sarac 4, Matic Groselj 3, Domen Makuc 3, Jan Grebenc 2, Domen Novak 1, Miljan Vujovic 1.

Redninger:
Kristian Sæverås: 18/40 (45 %)

Miljan Vujovic: 17/43 (40 %)

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.
RK Celje Pivovarna Lasko: 6 x 2 min. 

Dagens dommere var franske Stevann Pichon & Laurent Reveret.

Dagens tilskuertal i en tætpakket Jutlander Bank Arena var 4.614. 
 

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse