Sejr i Holstebro tåler en gentagelse torsdag kl. 20.30

Det er pokalhåndbold, og det er knald eller fald, når vi torsdag kl. 20.30 møder Team Tvis Holstebro i kvartfinalen i Santander Cup – på udebane i Gråkjær Arena i Holstebro.

Det er ikke mere end seks dage siden, vi sikrede os en sejr på 30-27 på den samme bane – mod den samme modstander, og de to hold forventes begge at stille med samme mandskab til kampen i morgen.  

– Det er en ny kamp i morgen, og der vil sikkert være ekstra intensitet og nerve i kampen, fordi det er en så vigtig pokalkamp. Det var tæt, da vi vandt i Holstebro i fredags, og det tror jeg, det bliver igen, siger cheftræner Jesper Jensen.

Forsvarskrumtappen og stregspilleren Simon Hald:

– Det er nok den vigtigste kamp for begge hold her i efteråret, så der er utroligt meget på spil. Vi var med i Final4 i sidste sæson, hvor vi desværre tabte til netop Team Tvis Holstebro i semifinalen. Det skal hævnes. Vi har en god portion optimisme i truppen, og selv om vi desværre har tabt et par kampe undervejs, så er vi p.t. på førstepladsen i ligaen. Det giver selvtillid, og den skal vi videreføre til kampen i morgen. Vi ved, at vi kun har denne ene chance, og den vil vi gøre alt for at gribe, siger Simon Hald.

Vinderen af kampen er klar til Final4, der spilles i weekenden 6.-7. februar 2016. Spillestedet er endnu ikke fastlagt.

Umiddelbart efter kampen i Holstebro trækkes der lod til semifinalerne ved Final4. Foreløbig har GOG og HC Midtjylland kvalificeret sig. I aften mødes Århus Håndbold og Skjern Håndbold.

Kampen i Holstebro i morgen dømmes af Martin Gjeding og Mads Hansen. Hvis ikke du selv er til stede i Gråkjær Arena, kan du følge kampen direkte på TV 2 Sport.

 

SF1 - SC Magdeburg vs Aalborg Håndbold

Masser af aktiviteter i vente til TruckScout 24 EHF FINAL4

Skal du med til årets største håndboldevent i weekenden, så er der masser at se frem til som fan.
HHD_2914

Værd at vide om guldsæsonen i Bambuni Herreligaen

Læs statistikker og vinkler på den overståede guldsæson i den hjemlige herreliga.
HHD_8362

Guld- og afskedsreception afholdes 16. juni

Tirsdag 16. juni holdes afskedsreception for fire spillere i Sparekassen Danmark Arena. Hent din gratis billet med det samme.

Håndbold i verdensklasse