Sejr i kampen om tredjepladsen

Vi fik rejst os flot oven på gårsdagens semifinale, og med en god holdpræstation kunne vi hive en 30-27 sejr i land i dagens bronzekamp mod Ribe-Esbjerg HH efter føring på 15-9 ved pausen.

Fra start var det tydeligt, at vi var klar til at revanchere os. Efter en flyvende start var vi i front 4-0 efter blot fire minutter – de tre første mål sat ind af Buster Juul.

De gode takter fortsatte, og vi spillede rigtig fint i alle faser. Specielt forsvarsmæssigt stod vi solidt, og det gav Aggefors gode arbejdsbetingelser i målet, og vi fik flere gange omsat dette til lette mål i den anden ende.

Efter en god første halvleg kunne vi derfor gå til pause med en komfortabel føring på 15-9. Ribe-Esbjerg havde dog ikke tænkt at lægge sig, og det kom stærkt tilbage i anden halvleg, hvor de hurtigt halverede forspringet.

Kampen bølgede herefter frem og tilbage, men efter endnu en god Ribe-Esbjerg periode fik de reduceret vores føring til blot et enkelt mål med ti minutter igen. To hurtige scoringer fra Magnus Saugstrup gav efterfølgende en tremålsføring og mere ro på tingene.

Tættere på kom dagens modstander ikke, og med en scoring et minut før tid lukkede vores topscorer, Tobias Ellebæk, kampen på vej mod sejren på 30-27. Scoringen var til stor jubel for de mange tilhængere i ’Aalborg-hjørnet’, der igen gav en fremragende opbakning til drengene under dagens kamp.

Sejren gav et positivt rygstød frem mod den kommende uge. Spillerne rejser allerede afsted tidligt i morgen, hvor der venter en uhyre vigtig opgave i VELUX EHF Champions League på udebane mod HC Meshkov Brest.

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Tobias Ellebæk 7, Buster Juul 6, Magnus Saugstrup 4, Patrick Wiesmach 4, Andreas Holst 3, Lovro Jotic 3, Jesper Meinby 2, Jacob Hessellund 1. 

Målscorere for Ribe-Esbjerg HH:
Jacob Holm 10, Morten Nyberg 7, Rasmus Boysen 6, Rasmus Nielsen 2, Lasse Nikolajsen 1, Miha Zvizej 1. 

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 1 x 2 min. 
Ribe-Esbjerg HH: 2 x 2 min.

Dagens dommere var Michael Søegaard og Thomas Kalisz. 

Dagens tilskuertal i Gråkjær Arena, Holstebro var 2.932. 
 

FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.
Afslutning 2026

Antonsen og Juul i Hall of Fame

Ved tirsdagens guld- og afskedsreception blev anfører René Antonsen og fløjspiller Buster Juul indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.
A handball player in a light blue jersey with the number 1 stands on the court, facing forward, with a crowd of spectators in the background.

Seks spillere nomineret til EHF Excellence Awards 2026

Hele seks Aalborg Håndbold-spillere er blandt de nominerede til årets prestigefyldte priser.

Håndbold i verdensklasse