pokal header web (3)

Sejr i nordjysk lokalopgør

Efter en flot og koncentreret holdindsats sikrede vi os en sejr på 38-34 i søndagens slutspilsopgør mod Mors-Thy Håndbold i Sparekassen Danmark Arena. 

Flere stamspillere var ude med skader, og det betød en del spilletid til flere af de unge spillere i dagens opgør.

En af dem var Christian Termansen, og han havde rigtig godt gang i venstrehånden fra kampens begyndelse – med tre scoringer det første kvarter var han med til, at vi satte os på opgøret. 

Særligt angrebsmæssigt spillede vi flot og med rigtig fint tempo. Det var medvirkende til, at vi øgede føringen frem mod pausen, hvor vi førte med 21-15.

I anden halvleg fortsatte vi de fine takter og udbyggede af flere omgange føringen til otte mål. 

I slutfasen reducerede Mors-Thy nogle gange, men der kom aldrig for alvor spændingen om udfaldet. I stedet hentede vi to vigtige point, der betyder, at vi fastholder slutspilspuljens førsteplads.

Foruden langtidsskadede Martin Larsen og Sebastian Henneberg var vi uden Andreas Holst, der sidder ude med en brækket næse. Derudover var Henrik Møllgaard, Lukas Sandell og Sebastian Barthold heller ikke med i truppen i dag, da de alle er udfordret af skadesproblemer.

Det betød som tidligere nævnt masser af spilletid til flere af de unge drenge, og føromtalte Christian Termansen fortsatte sin flotte åbning og endte som opgørets topscorer med otte mål.

I slutfasen blev Marinus Munk også noteret for sin første seniorscoring. Det var i det hele taget en rigtig flot holdindsats, hvor samtlige markspillere, der var på banen, kom på måltavlen.

Sejren kom i hus foran 4.057 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena, der var med til at skabe en flot opbakning omkring dagens kamp.

Vi ser nu frem mod onsdag, hvor der venter returkampen i EHF Champions Leagues kvartfinale, når Veszprém kommer på besøg i en udsolgt Sparekassen Danmark Arena. ​

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Christian Termansen 8, Buster Juul 7, Nikolaj Læsø 6, Felix Claar 4, Jesper Nielsen 4, Jonas Samuelsson 2, Aron Pálmarsson 2, Kristian Bjørnsen 1, René Antonsen 1, Victor Kløve 1, Benjamin Jakobsen 1, Marinus Munk 1. 

Mors-Thy Håndbold målscorere:
Mads Hoxer 7, Lasse Pedersen 6, Bjarke Christensen 5, Emil Hansson 4, Andres Nielsen 4, Erik Toft 3, Kristian Vukman 2, Victor Norlyk 2, Axel Franzén 1. 
 
Udvisninger:

Aalborg Håndbold: 1 x 2 min.
Mors-Thy Håndbold: 1 x 2 min.

Redninger:

Mikael Aggefors: 11/38 (29 %)
Simon Gade: 1/7 (14 %)

Viktor Warrer: 9/27 (33 %)
Jacob Jensen 6/26 (23 %)

Dagens tilskuertal i Sparekassen Danmark Arena var 4.057. 
 

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Bjerringbro Silkeborg Håndbold Foto: Henrik Hansen

Norsk og dansk landsholdstrup udtaget

Fem Aalborg-spillere er i dag udtaget til deres respektive landshold Efter sin skulderoperation er Mads Hoxer tilbage på det danske landshold, der sammen med Marinus Munk og Simon Hald møder...
Skjern3

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...
simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...

Håndbold i verdensklasse