Sejr og nu 16 på stribe

Efter sidste weekends pokaltriumf var vi lørdag tilbage i Sparekassen Danmark Arena, hvor vi sikrede vores 16. sejr på stribe, da vi besejrede Ribe-Esbjerg HH 33-29 i den næstsidste grundspilskamp i HTH Herreligaen.

Inden dagens opgør blev fløjtet i gang blev pokaltrofæet præsenteret til stående bifald fra de mere end 4.200 fremmødte i Sparekassen Danmark Arena – og så var vi ellers klar til kamp.

Det var en målrig første halvleg, hvor de to mandskaber fulgtes af indledningsvist. Vi begyndte derefter langsomt at trække fra, og ved pausen var vi således i front 18-15.

I anden halvleg fik vi udbygget forspringet, så vi med 20 minutter tilbage var foran med seks mål.

Gæsterne hang dog stadig på, og mod slutningen var de lige ved at få kontakt, da der blev reduceret til 30-29 med seks minutter tilbage.

I slutfasen strammede vi dog grebet, og med et flot vip fra Aron Pálmarsson til dagens topscorer Buster Juul lukkede vi kampen til slutresultatet 33-29 med halvandet minut tilbage.

Vores 16. sejr på stribe kom dermed i hus, og det var efter en flot holdindsats, hvor alle mand bød sig godt til undervejs.

Efter dagens kamp mangler vi nu blot en enkelt kamp i HTH Herreligaens grundspil. Denne spilles næste lørdag 9. april, når Skjern Håndbold kommer på besøg i Sparekassen Danmark Arena – køb din billet til denne kamp ved at klikke her. 

Matchfacts



Aalborg Håndbold målscorere:

Buster Juul 7, Victor Kløve 4, Lukas Sandell 4, René Antonsen 4, Henrik Møllgaard 3, Jonas Samuelsson 3, Benjamin Jakobsen 3, Aron Pálmarsson 2, Felix Claar 1, Jesper Nielsen 1, Nikolaj Læsø 1.



Ribe-Esbjerg HH målscorere:

Miha Zvizej 8, Marcus Mørk 6, Mathias Jørgensen 6, Jonas Larholm 3, Jonathan Mollerup 2, Jonas Christensen 1, Anton Pedersen 1, Morten Jørgensen 1, Tobias Olsen 1. 

 
Udvisninger:




Aalborg Håndbold: 1 x 2 min.

Ribe-Esbjerg HH: 3 x 2 min.



Redninger:


Mikael Aggefors: 9/24 (38 %)

Simon Gade: 6/20 (30 %)



Søren Rasmussen: 11/32 (34 %)
Andreas Haagen: 2/13 (15 %)



Dagens tilskuertal i Sparekassen Danmark Arena var 4.215. 

Landshold

Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark. Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.Efter en jævnbyrdig første halvleg var...

Læs mere
Landshold

Status før VM-kvartfinalerne

Fem Aalborg Håndbold-spillere er elimineret fra slutrunden, mens de tre danske landsholdsspillere er klar til kvartfinalerne. Således blev mellemrunden endestation for både Norge, Sverige og Slovenien med henholdsvis Kristian Bjørnsen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse