Sejr på et mål i gyser-kamp i Brasilien – fem mål af Hald

Der var drama til sidste sekund, da det danske U 21-landshold med Simon Hald, Christian og Magnus Saugstrup på banen og Stefan Madsen på trænerbænken i nat dansk tid mødte Korea i den anden kamp ved VM i Brasilien.

Anfører Hald og co. hev en sejr på 28-27 hjem efter at have været bagud 13-10 ved pausen. De hurtige koreanere spillede teknisk håndbold på højt niveau og gav danskerne problemer. Samtidig lavede danskerne en del tekniske fejl, og det betød, at Korea var foran 13-10 ved pausen.

Danskerne kæmpede flot videre, selv om de var bagud langt ind i 2. halvleg. Vi kom foran med et enkelt mål og trak det længste strå i en meget hektisk afslutning, der bl.a. bød på en flot scoring af Christian Jensen, hans eneste mål i kampen.

Simon Hald spillede samtlige 60 minutter i forsvar og angreb og scorede fem mål. Magnus Saugstrup spillede også en del i både forsvar og angreb, og på et tidspunkt spillede både Hald og Saugstrup i angrebet.

Der var stor jubel over den danske sejr – ikke mindst hos de 21 familiemedlemmer, der er med i Brasilien, heriblandt flere aalborgensere.

Næste kamp er mod Algeriet – natten til fredag dansk tid.

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse