Semifinaleklar efter dramatisk sejr

Med en sejr på 27-23 i dagens udekamp mod Fredericia er vi sikret en plads i HTH Herreligaens semifinale.

Det krævede dog hård fight i en kamp, der i store perioder var præget mere af høj intensitet end flot og poleret spil.

Fredericia havde udspillet sin rolle i jagten på en semifinaleplads allerede inden dagens kamp, men de spillede alligevel friskt til fra første fløjt.

Det var således hjemmeholdet, der tog føringen fra start. Vi spillede en noget hakkende første halvleg, hvor vi havde svært ved at finde rytmen. Samtidigt misbrugte vi for mange chancer offensivt, bedst illustreret af tre missede straffekast.

Det var derfor også Fredericia, der gik til pause foran med en enkelt.

Fra starten af anden halvleg var det fortsat fight og intensitet, der var i højsædet, mens vi stadig kæmpede med at få offensiven til at flyde. 

Kort inde i anden halvleg mistede vi også en vigtig brik, da tilbagevendte Lukas Sandell modtog et direkte rødt kort. Kendelsen var med til at tænde resten af mandskabet yderligere, og særligt defensivt steppede vi endnu et niveau op.

Flot forsvarsspil var således nøglen til, at vi begyndte at få kampen over på vores hænder, og langsomt trak fra hjemmeholdet.

Med otte minutter tilbage nåede vores føring op på fem mål, og i slutfasen fastholdte vi et komfortabelt forspring til Fredericia-mandskabet.

Efter en højintens kamp kunne vi dermed køre en hårdt tilkæmpet sejr i land – og det betyder dermed, at vi nu er klar til semifinalen, inden slutspillets to sidste kampe. 

Som tidligere nævnt var Lukas Sandell tilbage i kamp, og det samme gjorde sig gældende for Kristian Bjørnsen, der var tilbage med et brag som topscorer i dagens opgør. 

I truppen var også unge Marinus Munk, der kom på banen til sin ligadebut i kampens afslutning.

Næste opgave er intet mindre end første opgør af EHF Champions League kvartfinalerne, hvor vi på torsdag møder Veszprém på udebane.

Næste hjemmekamp er søndag 15. maj mod Mors-Thy, hvor vi nu jagter at sikre os den vigtige førsteplads i slutspilspuljen – køb din billet til denne kamp her. 
Matchfacts

Fredericia Håndboldklub målscorere:
Anders Kragh Martinusen 5, Kasper Young 4, Nicolaj Nørager 4, Martin Bisgaard 4, Cornelius Kragh 2, Rasmus Meyer 2, Nikolaj Nielsen 1, Jakob Frederiksen 1. 

Aalborg Håndbold målscorere:
Kristian Bjørnsen 7, Felix Claar 6, Jesper Nielsen 3, Lukas Sandell 3, Jonas Samuelsson 2, Nikolaj Læsø 2, Victor Kløve 1, Sebastian Barthold 1, Henrik Møllgaard 1, René Antonsen 1. 
 
Udvisninger:

Fredericia Håndboldklub: 6 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min. + 1 direkte rødt kort

Redninger:

Emil Tellerup: 11/32 (34%)
Jens Fredsgaard: 0/4

Simon Gade: 15/38 (39%)

Nyhed

Forberedelserne til EM er i gang

Alle syv landsholdsspillere er samlet med deres respektive landshold I næste uge starter EM i Tyskland, og inden da venter flere testkampe for vores syv landsholdsspillere. DanmarkFire Aalborg-spillere er udtaget...

Læs mere
Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere
Nyhed

God jul og godt nytår

Juleferien betyder at kontoret er lukket frem til 2. januar. Aalborg Håndbold ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår. Grundet juleferien vil kontoret være lukket frem til tirsdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse