Semifinaleklar med femte sejr på stribe

Eftermiddagens udekamp i Skjern endte i en sejr på 26-28 efter pauseføring til hjemmeholdet på 16-15.

Det betyder, at vi nu kan rette fokusset fuldt ud mod semifinalerne, hvor det i dag blev afgjort, at modstanderen bliver Bjerringbro-Silkeborg. Første opgør spilles torsdag i Silkeborg, mens vi spiller anden semifinale hjemme i Jutlander Bank Arena på søndag.

Allerede inden dagens opgør var det slået fast, at begge mandskaber havde booket en semifinaleplads. Det kunne også ses i perioder fra start, hvor den manglede den sidste intensitet og tænding på banen.

Åbningen på kampen var meget tæt, og ingen af holdene fik for alvor overtaget. Skjern havde dog et marginalt overtag og var af flere omgange foran med tre mål.

Mod slutningen af halvlegen fik vi hentet et par mål, og hjemmeholdet var derfor blot foran med en enkelt, da spillerne gik i omklædningsrummene.

Efter pausen kom vi bedst ud, og med en håndfuld gode redninger fra Mikael Aggefors fra starten af anden halvleg tog vi teten i opgøret.

Et afgørende hul fik vi dog aldrig slået, og kampen forblev tæt anden halvleg igennem – men med os et lille skridt i front i store dele.

Først med en redning med et minut igen foran med to var sejren endeligt sikret i et opgør, hvor intensiteten steg i takt med at slutfløjtet nærmede sig. Slutresultatet blev 26-28, og med eftermiddagens sejr i Skjern er vi nu klar til semifinalerne med fem sejre i træk.

Under i dagens kamp blev ressourcerne fordelt godt alle spillerne imellem, og hele holdet bød ind med fine aktioner undervejs i kampen.

Med sejren fastholdte vi førstepladsen i pulje 1, mens Skjern ender som nummer to. I den anden pulje endte kampen mellem GOG og Bjerringbro-Silkeborg uafgjort, og GOG vinder dermed pulje 2 med BSV som nummer to.

Det betyder altså, at semifinalerne byder på en gentagelse af sidste års semifinale, da vi endnu engang skal op mod Bjerringbro-Silkeborg.

Første semifinalekamp spilles i Silkeborg på torsdag, mens vi spiller hjemme i Jutlander Bank Arena på søndag. Billetsalget hertil starter i morgen, mandag, kl. 10.00.

MATCHFACTS:

Målscorere for Skjern Håndbold:
Cornelius Kragh 9, Bjarke Christensen 5, Eivind Tangen 4, Christoffer Cichosz 4, Mathias Giese 2, Tandri Mar Konradsson 2. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Buster Juul 6, Magnus Saugstrup 4, Janus Smarason 3, Andreas Holst 3, Sebastian Barthold 3, Jesper Meinby 3, Arnór Atlason 2, Martin Larsen 2, Simon Hald 2. 

Udvisninger:
Skjern Håndbold: 4 x 2 min
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min

Dagens tilskuertal i Skjern Bank Arena var 2.334.
 

HHD_6838

Champions League-trøjerne er nu på auktion

Vil du sikre dig en af de unikke Champions League- og Final4-trøjer fra den nu overståede sæson? Så afgiv dit bud allerede nu.
HHD_6469

Nederlag i sæsonens sidste kamp

De tyske mestre fra SC Magdeburg var for stor en mundfuld, da kampen om bronzemedaljerne ved TruckScout24 EHF FINAL4 endte med et nederlag på 26-32.
HHD_6955

Højdepunkter fra kampen mod SC Magdeburg

Se højdepunkter fra søndagens opgør i LANXESS Arena i Køln.

Håndbold i verdensklasse