Sidste testkamp i aften

Kl. 18.30 i Vadum står Aalborg Håndbold over for Skjern Håndbold, der er modstanderen i sidste testkamp inden tirsdagens Super Cup.

Opgøret bliver således den sjette og sidste testkamp, hvor det for cheftræner Stefan Madsen gælder om at få finpudset de sidste detaljer, inden det tirsdag aften er alvor, når GOG er modstanderen i årets Super Cup, der spilles på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena.

Med undtagelse af Martin Larsen og Andreas Flodman er samtlige spillere med i truppen til opgøret, der fløjtes i gang kl. 18.30 i Vadumhallen.

Aftenens modstander fra Skjern sluttede seneste sæsons grundspil på tredjepladsen, men måtte i slutspillet tage til takke med en samlet fjerdeplads.

Vestjyderne har i optakten til den nye sæson sejret over svenske IFK Kristianstad, Ribe-Esbjerg og tyske Vfl-Potsdam, mens det senest blev til nederlag til ligeledes tyske Füchse Berlin.

Billetter til aftenens kamp sælges i døren i Vadumhallen, Søndermarken 20, 9430 Vadum

Se kampen live på Nordjyske.dk

Er du abonnent på Nordjyske.dk kan du se aftenens kamp direkte via livestream.

Er du ikke allerede abonnent, koster prøveperioden blot 49 kr., og så kan du se kampen direkte.

Du finder kampen her.

Herreligaen

Nederlag til Fredericia HK

En kollektiv offday i begge ender af banen kostede onsdag aften dyrt, da gæsterne fra Fredericia HK vandt i Sparekassen Danmark Arena med 26-33. Patrick Helland Anderson topscorer med ni...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse