pokal header web (3)

Sikker sejr efter forrygende præstation af Sæverås

Aftenens lokalopgør mod Mors-Thy endte i en dejlig og overbevisende sejr på 31-22. Trods startvanskeligheder kom sejren i hus efter en forrygende anden halvleg, hvor en fænomenalt spillende Kristian Sæverås holdte udeholdet på blot syv scoringer. 

Det var en hæsblæsende start på kampen, hvor begge mandskaber kom med fuld fart over feltet. Efter blot seks minutter var stillingen allerede 6-6. 

Som halvlegen skred frem fik vi en smule bedre styr på defensiven, men vi formåede alligevel ikke at trække fra gæsterne, som hang godt på. 

Undervejs i første halvleg var der føringer til begge sider, men det endte med at vi kunne gå bedst tilfreds til pause. Sebastian Barthold satte første halvlegs sidste scoring i mål på straffe efter tid til pausestilling på 17-15. 

Fra anden halvlegs start kom Kristian Sæverås ind i buret, og han var mildest talt flyvende her til aften i Jutlander Bank Arena. Han lukkede af for langt det meste, og han pillede til tider pynten fuldstændig af Mors-Thy spillerne – både fra distancen og på tæt hold.

Det satte gang i en masse kontraer, som førte til nogle nemme scoringer, der var med til at opbygge et solidt forspring i vores favør. Gæsterne forsøgte at kæmpe sig tilbage, men Sæverås fik afblæst et hvert forsøg på et comeback fra Mors-Thy, og han sluttede kampen med en redningsprocent på hele 61.

Samtidigt spillede vi i anden halvleg med bedre flow angrebsmæssigt, og det var med til at køre sejren sikkert i land. En sejr som endte på 31-22 efter undervejs at have været i front med 11 scoringer.

Og publikum i Jutlander Bank Arena kunne lide, hvad de var vidne til – kampen sluttede af med stående ovation og klapsalver fra vores mange trofaste tilhængere.

Med sejren holder vi fast i førstepladsen i Herre Håndbold Ligaen. For en stund skifter vi dog fokus til europæisk håndbold, når vi lørdag får besøg af schweiziske Pfadi Winterthur i den første kamp i anden kvalifikationsrunde af EHF Cuppen. Køb din billet til opgøret her

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Ómar Ingi Magnússon 7, Sebastian Barthold 6, Tobias Ellebæk 6, Janus Smarason 3, Magnus Saugstrup 2, Jesper Meinby 2, René Antonsen 2, Henrik Møllgaard 1, Mark Strandgaard 1, Andreas Holst 1.

Målscorere for Mors-Thy Håndbold:
Søren Nørgaard 4, Marcus Dahlin 4, Erik Thorsteinsen Toft 4, Lasse Pedersen 3, Frederik Tilsted 2, Mads K. Andersen 2, Asbjørn Madsen 1, Allan Toft Hansen 1, Stefan Nielsen 1. 

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.
Mors-Thy Håndbold: 3 x 2 min.

Dagens dommere var Niclas Mark Pedersen & Nichlas Nygaard.

Dagens tilskuertal i Jutlander Bank Arena var 3.310. 
 

HHD_8404

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...
HBCNantes_Aalborg_05032025_WinningTeam

Praktisk information til dagens slutspilskamp mod Skanderborg-AGF

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er stadig billetter i salg til dagens kamp. Find dine pladser via linket. Find billetter her Har du...
HBCNantes_Aalborg_05032025_Norsten

Norsten: Vi skal vise, at vi er bedre end de seneste to kampe

Søndag aften venter slutspillets andet opgør, når Aalborg Håndbold på hjemmebane tager imod Skanderborg-AGF Håndbold. Læs optakt til kampen med målmand Fabian Norsten. Efter torsdagens skuffelse mod Füchse Berlin var...

Håndbold i verdensklasse