MicrosoftTeams-image (3)

Sikker sejr i Ringsted

Vi førte fra start til slut i aftenens udekamp mod TMS Ringsted og sikrede os to vigtige point med en sejr på 28-33 efter pauseføring på 11-15.

Allerede fra første fløjt lagde vi os i teten, og efter otte minutters spil tog hjemmeholdet timeout, da vi havde bragt os i front 2-5.

Trods mange fine takter manglede vi den sidste skarphed i nogle situationer, og vi fik derfor ikke skabt et afgørende hul til et godt kæmpende hjemmehold.

I målet var Simon Gade dog særdeles varm i første halvleg, og vi fastholdte dermed en komfortabel føring og kunne derfor gå til pause foran med fire.

Efter pausen fortsatte opgøret i samme spor. Vi forblev i kontrol, men vi fik stadig ikke for alvor slået et kampafgørende hul til Ringsted-mandskabet.

Godt midtvejs i anden halvleg fik hjemmeholdet med tre scoringer i streg bragt vores forspring ned på to mål, og det fik Stefan Madsen til at trykke på timeoutknappen.

Efterfølgende fik vi strammet grebet om opgøret, og vi fik igen spillet os komfortabelt i front. Den føring holdt vi sikkert helt til slut, og vi sejrede derfor 28-33 og kan sætte to vigtige point på kontoen.

Kampen bød også på et længeventet comeback til Sebastian Henneberg, der i dag fik sin ligadebut for klubben efter at have siddet ude med en korsbåndsskade i syv måneder. Han viste flere gode takter undervejs og krydrede sit comeback med en enkelt scoring.

Topscorer blev Sebastian Barthold med hele 12 scoringer heraf 9 ud af 9 mulige på straffekast.

Matchfacts:

TMS Ringsted målscorere:
Martin Risom 4, Oliver Knudsen 4, Andreas Magaard 4, Morten Jensen 4, Oskar Rasmussen 3, Mads Dudek 3, Minik Dahl Høegh 2, Sebastian Thor 2, Lauritz Leger 1, Anton Bramming 1. 

Aalborg Håndbold målscorere:
Sebastian Barthold 12, Nikolaj Læsø 5, Magnus Saugstrup 4, Lukas Sandell 4, Jonas Samuelsson 4, Benjamin Jakobsen 2, Sebastian Henneberg 1, Felix Claar 1. 

Udvisninger:

TMS RIngsted: 5 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min. 

Redninger:

Tobias Lantz-Pedersen: 8/28 (29 %)
Frank Mikkelsen: 5/15 (33 %)
Brian Jørgensen: 0/1

Simon Gade: 10/34 (30 %)
Mikael Aggefors: 2/6 (33 %)
 

vlcsnap-2023-12-10-14h34m47s087

Støt Mødrehjælpens indsamling onsdag

Doner nyt eller brugt sportstøj til børn til onsdagens fødselsdagskamp i Sparekassen Danmark Arena. I forbindelse med onsdagens kamp mod SønderjyskE fejrer Aalborg Håndbold 13-års fødselsdag. Vi ønsker os dog...
Merch webshop opslag (2)

2. søndag i advent = nyt tilbud i webshoppen!

Vi fejrer 2. søndag i advent med gratis tryk på spillertrøjer! Hver søndag i december fejrer vi advent med et skarpt tilbud i fanshoppen! I dag på anden søndag i...
REHH_dec2

Snævert nederlag til Ribe-Esbjerg

Trods en pauseføring på 12-18 måtte Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag se sig slået 34-33 af de vestjyske værter. Mindre end 48 timer efter kampen på hjemmebane mod Paris Saint-Germain skulle...

Håndbold i verdensklasse