Sæsonens første liganederlag er en realitet

Lørdag eftermiddag måtte vi desværre indkassere sæsonens første liganederlag, da vi tabte 27-25 på udebane mod KIF Kolding i et topopgør i HTH Herreligaen.

Vi fik en tæt på katastrofal åbning på opgøret, og efter blot fem minutters spil var stillingen 6-1 i hjemmeholdets favør. 

Det fik Stefan Madsen til at kalde timeout, og vi fik efterfølgende bedre fat i kampen. I defensiven fik vi afvist KIF bedre, mens vi offensivt fik skåret ned på de tekniske fejl.

Det blev dog alligevel aldrig en prangende første halvleg fra vores side, og trods flere reduceringer undervejs var det stadig hjemmeholdet, der kunne gå til pause foran 14-12. 

I anden halvleg fortsatte det samme kampbillede. Defensivt stod vi i store perioder godt imod, mens vi offensivt havde svært ved for alvor at få spillet til at flyde. Det fortsatte derfor med hjemmeholdet i teten, og midtvejs i anden halvleg var KIF i front med tre.

En udvisning til hjemmeholdet fik sat gang i en god stime for os, og få minutter senere havde vi udlignet til 21-21. 

Med fem minutter tilbage af opgøret var det igen hjemmeholdet, der havde bragt sig foran med tre ved stillingen 25-22. 

Vi fik igen kæmpet os tilbage, og med to minutter igen fik vi udlignet til 25-25. I slutfasen var det til gengæld KIF Kolding, der havde skarpheden og marginalerne på deres side, og vi må derfor tage tomhændet hjem til Aalborg. 

Det blev en kamp, hvor vi i for store perioder havde svært ved at ramme niveau, og det blev udslagsgivende mod et godt spillende og tændt KIF-mandskab i en intens kulisse. 

I næste uge venter to hjemmekampe i Sparekassen Danmark Arena mod henholdsvis Nantes til et udsolgt CL-brag onsdag aften samt Skanderborg Aarhus lørdag eftermiddag. Køb billet til denne kamp ved at klikke her.  

Matchfacts HTH Herreligaen

KIF Kolding – Aalborg Håndbold 27-25 (14-12)

Stillinger undervejs

10’ 7-4, 20’ 9-7, 30’ 14-12, 40’ 19-17, 50’ 21-20, 60’ 27-25

Målscorere KIF Kolding

Bjarke Christensen 9, Thomas Boilesen 6, Benjamin Pedersen 3, Jesper Meinby 2, Mads-Peter Lønborg 2, Steven Plucnar 2, Sander Øverjordet 1, Jens Svane 1, Viktor Nevers 1.

Målscorere Aalborg Håndbold

Mikkel Hansen 6, Mads Hoxer 4, Lukas Sandell 4, Felix Claar 3, Kristian Bjørnsen 3, Sebastian Barthold 2, Benjamin Jakobsen 1, Aron Pálmarsson 1, Simon Gade 1.

Redninger

Magnus Brandbyge: 17/40 (42,5%)
Tim Winkler: 0/1

Simon Gade: 7/27 (26%)
Mikael Aggefors: 0/6

2-minutters udvisninger

KIF Kolding: 3

Aalborg Håndbold: 2

4.468 tilskuere i Sydbank Arena

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse