pokal header web (3)

Sikker testsejr over Elitesport Vendsyssel Håndbold

Buster Juul gjorde comeback og blev topscorer, da Aalborg Håndbold mandag aften testsejrede 38-28 over Elitesport Vendsyssel.

Aftenens testkamp, der var første opgør i 2023 for Aalborg Håndbold, bar naturligt præg af at hele otte spillere er involveret i den igangværende VM-slutrunde.

Det gav i stedet plads til adskillige U/19-spillere på banen, hvilket gav en jævnbyrdig første halvleg, hvor det var tydeligt at der var mange nye konstellationer på banen, ligesom intensiteten var på det gennemsnitlige.

Aalborg Håndbold bragte sig foran 7-4 og senere 12-9, men Vendsyssel fik kontakt ved stillingen 14-14 og de to hold fulgtes næsten ad til pausestillingen 18-17 i Aalborg-favør.

Positivt var det at se Buster Juul tilbage på venstre fløj, hvor det i første halvleg blev til godt et kvarters spilletid, ligesom den populære målsluger også spillede de sidste 15 minutter af aftenens opgør. I alt blev det til ni scoringer, heraf de fem på straffekast.

På måltavlen kom også Andreas Væver, der tidligere har spillet i Skanderborg og Kolding, og som i januar har været stand-in i træningen på venstre fløj.

I anden halvleg fik Stefan Madsens mandskab skruet tempoet i vejret både defensivt og offensivt, og langsomt, men sikkert, fik man strammet grebet om kampen og opbygget en fortjent 10-måls føring, der holdt til slutfacit 38-28.

Over hele linjen var det en fin præstation, ikke mindst af de unge spillere, hvor især Marinus Munk faldt i øjnene. De unge gutter blev dog godt hjulpet på vej af de rutinerede kræfter, i hvad der alt i alt blev en godkendt start på kampkalenderen 2023.

Efter aftenens møde med en lavere rangerende modstander må intensiteten forventes at stige en del, når det torsdag gælder årets anden testkamp. Her er modstanderen ligarivalerne fra HC Midtjylland, et opgør der afvikles kl. 18.30 i Hadsundhallerne i Hadsund, hvortil der er gratis entré.

Matchfacts testkamp

Aalborg Håndbold-Elitesport Vendsyssel Håndbold

38-28 (18-17)

Målscorere Aalborg Håndbold:

Buster Juul 9, Victor Kløve 6, Marinus Munk 5, Andreas Flodman 4, Christian Termansen 3, Benjamin Jacobsen 3, Viktor Thomasen 2, Frederik Møller 2, René Antonsen 2, Simon Gade 1, Andreas Væver 1

Skjern6

Vigtig sejr i Skjern fastholder førstepladsen

Fabian Norsten og Sander Sagosen gik forrest, da Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag vendte nederlag til sejr og tog begge point med hjem fra det vestjyske. Efter 14 dages pause fra...
EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold- Industria Kielce Foto: Henrik Hansen

Cheftræneren: “Over 60 minutter kan vi slide de fleste hold op”

Lørdag eftermiddag venter en spændende kamp på udebane mod Skjern Håndbold. Se cheftræner Simon Dahls forventninger til opgøret. https://www.youtube.com/watch?v=7ZdoBWTym2E Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og sendes...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold sælger Aleks Vlah til Industria Kielce

Sloveneren skifter efter denne sæson til de polske Champions League-deltagere. Dermed bliver den nuværende sæson også Aleks Vlahs sidste i den røde Aalborg-trøje, som han siden sommeren 2023 har trukket...

Håndbold i verdensklasse